lørdag den 31. juli 2010

Ett trykk


Uha hvor har jeg ventet spændt - og nu er det så endelig kommet: Ett Trykk - med mine to kort!
:D

torsdag den 29. juli 2010

CHA ?

CHA - det står alle mulige steder! Jeg har prøvet at gætte mig til hvad det betyder og prøvet at slå det op, men nej - jeg kan ikke regne det ud eller finde noget svar!

Hvem ved hvad det betyder?? :)

onsdag den 28. juli 2010

Tags m. kroner

De her tags lavede jeg en dag, jeg havde set et kort som var stemplet med hvid ovenpå en meget mørk blå baggrund!

Tænkte at det skulle jeg også lige prøve, og som sædvanlig endte det med noget helt andet end planlagt.
Det er måske grunden til at jeg ikke er bange for at kopiere andres flotte ting, der er med garanti ingen der kan genkende noget som helst :)



tirsdag den 27. juli 2010

Fødselsdagskort til Line

Min niece Line fyldte 18 lige inden vi tog til Bornholm. Til hende havde jeg lavet det her kort, med samme skabelon som det tidligere taskekort! Det tager ikke så lang tid at lave selve kortet, fordi det er foldet foroven! Indeni har jeg beklædt det med kraftigt kopipapir, som har fået stempler rundt i kanten og "bagsiden" af forsiden har fået en slids hvori der kunne ligge lidt sedler!




Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund ender pynten næsten altid på det samme sted når jeg laver noget, det må jeg vist arbejde lidt med...
Fik lige brugt pine-punch og rigeligt med stickles, som Klaus har medbragt fra Samsø, hvor han arbejdede inden vi tog på ferie!

fredag den 23. juli 2010

Fru Petersens Cafe

I går eftermiddags var vi til kagebord hos Fru Petersens Cafe, hold da op et hyggeligt sted, det skal i prøve, hvis i kommer til Bornholm! Jeg fandt lige disse billeder derfra - vi glemte helt at billeder i farten, jeg tror vi havde mere travlt med kagen :) Prøv at kigge billederne, der er noget anderledes end på de fleste cafeer jeg har været på...

Hjemme igen..

Så er vi hjemme igen, efter 4 dage på Bornholm, idag er tingene gået meget langsomt - vi kom hjem kl. 00.30 og vi startede altså dagen kl. 7 - med rengøring af hytte og derefter rundt på øen, indtil færgen til Ystad gik kl. 20,45 - og derefter 2½ times kørsel inden vi var hjemme! Så vi har været meget stille idag!
Jeg har godt nok lige fået lavet et par tags, men ikke taget billeder!

I det hele taget har jeg lavet en del som jeg bare ikke har fået sat på, men lover at der nok snart skal komme noget nu, hvor ferien er næsten slut!


Det her lavede jeg inden vi tog afsted, det var for varmt til at rode med papir, men filthjerterne, kan man sidde med udendørs i skyggen, jeg har lavet en del med forskellige motiver de sidste par år, men alle i de her farver!

Her er et af de tidligere, de forandrer sig hele tiden og efter humør, men de er hyggelige og lave, og lette at tage med, fordi de ikke kræver det store udstyr!
Jeg kan bedst lide det gamle, men havde lige set en juledug hos All Momas Quilt i friske farver, og så blev jeg lidt rigeligt inspireret ; )

onsdag den 7. juli 2010

Syet kort

Det her kort har egentlig bare ligget og ventet på at jeg fik lavet en lille plads til symaskinen, så det kunne samles, og det blev så i går pladsen dukkede op!

Jeg har ikke pyntet så meget, for jeg syntes at papiret i sig selv er rigtig sødt, til gengæld syede jeg kanterne indvendigt også!


Jeg har bestemt mig for at ændre navnet på min blog, da der ikke rigtig dukker nogen ønskesedler om, og tingene har ændret sig en del siden jeg startede! Så fra nu af vil den hedde Fru Larsens stempel-mani, det hedder mit værksted også! Jeg har flyttet lidt rundt derude også, så der er blevet bedre plads til mine ting...måske tager jeg et par billeder når der bliver ryddet lidt mere op!



Fru Larsen/Mrs. Larsen

mandag den 5. juli 2010

Billeder

Jeg har stadig ikke fundet helt ud af det med at gøre billederne større, men jeg har opdaget at hvis jeg trykker på opdater - de grønne pile foroven på skærmen - så kan jeg godt gøre billederne større??
Mærkeligt, men det virker!

En forsinket konfirmationshilsen

Jeg var lige lidt sent ude med det her kort, men der er altså noget der smutter engang imellem, og det var så det! Men bedre sent end aldrig, kortet er stærkt inspireret af nogen jeg har set på denne her side: Scrappassion
Jeg har selv lavet en skabelon, som jeg regner med kan bruges til lidt flere af samme slags, indeni kan man skrive på den ene side, og så har jeg lavet en lomme på den anden side, kortet er foldet foroven, så det kan stå af sig selv.

Blomsterne er nogen som jeg har set et sted også, kan ikke lige huske hvor, men de er rigtig søde, lavet af retroflower og marguerite
Om natten efter jeg havde lavet kortet og glemt at jeg ville putte bling på, var der en edderkop der havde klattet lige over bladene, så jeg lige kom i tanke om det igen, heldigvis havde jeg de grønne halvperler som passede!
Og en ung dame i sit bedste sommerudstyr!
Hun kommer i hvert fald ikke til at fryse på tæerne :)