tirsdag den 31. august 2010

Overraskelsen

Da jeg lavede bordkort til bryllupet, havde jeg lavet denne lille æske som en overraskelse, jeg syntes ikke det var så pænt at aflevere dem i en pose!


Men æsken blev rigtig sød, det var en chokoladeæske fra Interflora, som jeg malede og pyntede!
Den lille tag under blonden kan trækkes ud, og så står der Tillykke med dagen!
Der ligger en del flere billeder på flick, så kig evt. derind!

mandag den 30. august 2010

Gangster

Kristine har tegnet denne her tegning til en veninde, og bad mig om at lave et kort med den!

Det blev så til det her, jeg har ikke pyntet for det passer ligesom ikke, men den lille "gangster" fik lidt glitter på sit armbånd og sko, og så har jeg tegnet lidt i kanten!

søndag den 29. august 2010

Fint papir fra MME



Jeg har vist ikke været så god til at blogge her på det sidste, men der har været så meget der lige skulle ordnes og meget arbejde! Det betyder dog ikke at jeg ikke har kigget med hos alle jer, hvor jeg plejer at kigge med! Men der har bare ikke været tid til så mange kommentarer, men det er altid en trøst lige at kigge hos jer, når jeg ikke har tid til selv at lave noget...

Men det her kort har ligget lidt, det er lavet af papirer fra MME, som jeg syntes var så søde at der ikke skulle så meget mere til, der er kun tilføjet en lille blonde og lidt bling og så har jeg syet på maskine



Her er så det færdig kort

tirsdag den 24. august 2010

Et hegn mere


Hegn-1
Originally uploaded by Mrs Larsen

Det er mest en prøve det her, fordi jeg har fået oprettet en Photostream hos Flick!
Så for lige at finde ud af hvordan det virker, kommer de her indlæg måske til at se lidt anderledes ud end de plejer! De er to mere og de kan så ses på Flickr!

Masser af hegn


Hegn-4
Originally uploaded by Mrs Larsen

De her tags, har jeg lavet for et stykke tid siden, men har ikke rigtig haft tid til at sætte dem på, så nu skulle det altså være!
Der er fire forskellige, alle embosset, baggrunden er Antique Writing og farvet med sparkling H2o - tror jeg det hedder!

fredag den 20. august 2010

Bordkort i lange baner

Så blev jeg færdig med de bordkort jeg skulle lave til et bryllup i september, jeg skulle lave 60, men selvfølgelig havde jeg talt forkert så der var kun 55 da jeg var færdig, og så var der en flue der havde lettet ben på det ene, så jeg var lige igang igen i går aftes og fik lavet de sidste!

Farverne snyder lidt, fordi billederne er taget i det lidt skarpe morgenlys, men når nu endelig solen er fremme er det bare med at komme ud og bruge den!

Jeg har brugt HA lace og distress ink, to grønne og walnut, og HA embossing pulver

Og så syntes jeg faktisk det er lidt sødt at stemplet også er på bagsiden, så den der sidder overfor ikke bare har den kedelige hvide bagside
Der følger en lille overraskelse med kortene, men den må vente til de er afleveret

Hej Ulla, jeg håber i bliver glade for dem! I skal lige folde dem lidt før de skal bruges, de skal lige trykkes et par gange, så de ikke åbner for meget!

tirsdag den 17. august 2010

Intet nyt er godt nyt

Sådan har vi det lige i øjeblikket, og det er faktisk ikke meget vi hører fra Kristine, men meget begejstret når det så sker, og det er dejligt! Og så farer vi ind for at kigge hvert andet øjeblik om der nu er kommet nye billeder på efterskolens hjemmeside - og de er flinke til at sætte billeder på, så vi kan se hvad der sker derovre!

Og tak for de medfølende kommentarer, det er så hyggeligt når i skriver til mig, jeg forsøger også at få lagt kommentarer, men engang imellem er der bare for meget andet!
I øjeblikket drejer alting sig om moms her i huset, kvartalsmoms skulle afleveres idag og 1/9 er der halvårsmoms, så der er ikke meget tid til at lave kort, selvom lysten ikke fejler noget..

Men altså ingen billeder herfra... :(

Nej jeg glemte faktisk den anden dag, at fortælle at på vej til Hvide Sande fik jeg øje på skiltet til Henne Strand, og jeg havde faktisk på vejen fortalt at jeg gerne ville se de der sandfigurer som Karina havde vist billeder af, men anede ikke hvor i verden det var! Men manden i Hvide Sande fortalte så at vi skulle køre yderligere 10 km for at se dem, så desværre blev det ikke denne gang, det var der ikke tid til...
Men mon ikke det bliver til en ferie derovre engang...:)

søndag den 15. august 2010

Det var træls...

I torsdags kørte vi Kristine til Gram Efterskole, og det var træls - altså ikke at skulle aflevere hende der, men at køre hjem igen med en meget tom plads på bagsædet det var træls, og så blev det en rigtig lang dag, for vi var i Hvide Sande først og vi havde også trailer med, så lidt over 800 km med 80 km i timen - puha! Vi ramte Møn igen da kl. var 01.30 og der var vi trætte og lidt triste..

Så meget bagage skal der til når man tager på efterskole + en cykel og 2-3 tasker mere (bemærk lige at vores grovkøkken er blevet færdigt)

Og så har jeg fået lavet et kort mere med solsikker

Jeg syntes ikke det skulle ligne de andre overhovedet så det gør det ikke
Farverne snyder lidt, baggrunden under teksten passer bedre i farven en det ser ud til,
den er i øvrigt lavet med nogen stempler og tykt groft akvarelpapir og så selvfølgelig distress ink
Jeg forsøgte at få lavet noget der ligner en solsikke med en lille daisy-punch og en brun brads
Øv, det her blev også lidt trist i farverne, i virkeligheden har det dejlige varme farver


mandag den 9. august 2010

Regnvejr

Jeg købte en hel masse dejligt papir fra MME i foråret, men jeg nænnede næsten ikke at bruge det, og nu ligger det så her og er ikke blevet brugt, øv!
Så da jeg fik det her stempeltryk af Inge, som kontaktede mig efter at mine kort havde været i Ett Trykk, så fik jeg da endelig en anledning til at bruge noget af det!

Jeg er altså vild med de farver MME bruger - de er bare så lækre, og jeg fik da også lige
sneget et lille stykke MS Fence ind
Motivet er malet med copics, men øv min blender er løbet tør,
og jeg mangler en mellemfarver, så det er ikke helt som jeg ville have det,
men pyt det blev da nogenlunde alligevel

lørdag den 7. august 2010

Søjler

De her tags har ligget lidt - for de blev egentlig ikke som jeg ville have dem
Jeg har først stemplet søjlen med Old Paper - hvor jeg har sprayet lidt vand på
og så en gang til bagefter uden vand, den del af det kan jeg egentlig godt lide,
det ser sådan lidt "flosset" ud
Bagefter har jeg så stemplem med et baggrundsstempel og embosset med klart pulver,
det er så den del jeg ikke er helt tilfreds med, for baggrundsstemplet er for
lille i forhold til hvad jeg ønskede

Et nærbillede af søjlen - jeg var vild med det stempel da jeg så det
men syntes faktisk at det er lidt svært at få brugt
syntes heller ikke jeg har set så mange andre bruge det ?

fredag den 6. august 2010

Endnu et syet kort

Ja, det er faktisk lidt siden jeg fik det lavet færdigt,
men havde ikke lige tid til at tage billede!
Det er syet som det andet og uden så meget pynt,
fordi jeg syntes papiret er pyntet nok.
En lille sommerfugl har det dog fået, den er blevet embosset og distresset i dien,
og så har den fået lidt perfect pearls, men det ses ikke rigtig på billedet

Jeg tror ikke jeg har fortalt det, men det lykkedes os faktisk at finde en efterskole til Kristine, så på torsdag flytter hun til Gram - uha det er langt hjemmefra! Det vil tage hende 3-4 timer med bus og tog, og så skal vi hente hende i Vordingborg, så jeg gætter på at hun ikke kommer hjem hver weekend! Men lad os nu se,
men det lyder som en god skole og hun fik billedkunst som liniefag, som hun havde ønsket fra start..

torsdag den 5. august 2010

Tags med gule hortensier

Jeg er af en eller anden grund blevet meget glad for de gule farver, som ellers slet ikke er mig, men her har jeg brugt den til hortensier, og det er jo nok ikke lige den mest normale farve til dem..

Nogen af dem brugte jeg copics på blomsterne
og nogen fik akvarelfarve og de sidste fik distress ink
Jeg kan ikke helt huske hvilke der fik hvad, men det var sjovt at se forskellen
imens jeg arbejdede

Uhyggelig himmel


Lige inden det blev tordenvejr i går aftes så himlen sådan her ud mod vest


Og da skyerne kom nærmere


Mod nordvest så det sådan her ud, jeg forventede nærmest at Bruce Willis skulle komme susende ud under skyen i en flyvende tallerken - det så vildt underligt ud



Og til sidst kom det helt hen over huset - og så blev det tordenvejr og øs-regnvejr


Men Bruce så vi nu ikke noget til...... :)

mandag den 2. august 2010

Postmand Per

som sutholder, det vidste vi ikke at han kunne, men han er en mand med mange talenter:


Vi grinede godt da vi kom ind og så det her!

søndag den 1. august 2010

Solsikker

Det her stempel (inkardinko) fik jeg i fødselsdagsgave sidste år, men har ikke fået brugt det, så jeg tænkte at det måtte være tid!


Jeg blev så glad for det røde, så jeg lavede et mere, denne gang med MS fence kantpunch som jeg lige har fået, måske ikke den mest normale måde at bruge det, men jeg syntes det blev meget sødt...


og her et nærbillede af stemplet


Jeg har stemplet et par solsikker mere, så der kommer sikkert flere inden længe..

Ett trykk mere

Efter at jeg har sendt mine kort ind til Ett Trykk har jeg selvfølgelig holdt godt øje med hvornår jeg kunne købe bladet, men har ikke set det i nogen af netbutikkerne endnu! Men så i torsdags blev jeg ringet op af en dame, som gerne ville vide om jeg var den Helle som havde kort i bladet, og det var jeg jo! Det viste sig så at hun faktisk også bor på Møn og følte sig lidt alene med sin kort-mani, ligesom mig, så hun kom på besøg hos mig fredag formiddag, hvor jeg fik lov at se bladet, og faktisk købe det af hende, hvor var det sjovt! Og dejligt at tale om sin hobby og der så også var en som rent faktisk vidste hvad man talte om! Nu glæder jeg mig bare til at se hendes stempelsamling, som lød som om den var lidt større end min :D