fredag den 28. juni 2013

Kyllinger


Hold op hvor tiden går og kyllingerne vokser 
Jeg glemte lige det var en dårlig ide at vende kameraet på højkant, men i kan nok alligevel se hvad der sker,
det startede den anden dag, hvor vi udvidede deres lejlighed til nu 2-værelses, og samtidig måtte flytte dem i grovkøkkenet, fordi der ikke var plads i værkstedet,
og jeg opdagede det fordi der var en farlig larm derude, de små fjerbolde, springer op og hakker små stumper af flamingoen, og en gang imellem er de ved at gå amok fordi det klistrer sig fast på deres næb eller ansigt, men de har udhulet pladen temmelig meget
jeg er sikker på de første mange æg de kommer til at lægge må blive styroporæg :)

video




onsdag den 19. juni 2013

Kyllingerne vokser og vokser

1 uge gamle lige flyttet i ny og større bolig 


de vokser og vokser og det går så stærkt

tirsdag den 11. juni 2013

De lækreste gaver


I starten af juni havde jeg fødselsdag og i lørdags var mine svigerinder så til grill, og jeg fik
de her lækre gaver


Stoffet så jeg i Roskilde sammen med Dorthe, og jeg var helt vild med det, så hun må have sneget sig tilbage, for her er det i hvert fald :)


Bagerst en blok fra Panduro med bær og urter, den er rigtig sød, men 
de 12 ark fra Graphic 45 (et ark pr. måned- juni ligger øverst) - er bare så lækre, så jeg ved næsten ikke om jeg kan få mig til at klippe i dem :)

Øj det var nogen dejlige gaver!

mandag den 10. juni 2013

Lifebook 2013 - week 23 - Honouring our feeling - Tamara Laporte

Endnu et projekt er færdigt, det er så dejligt, især fordi der jo hver mandag dukker en ny opgave op, og jeg har det lidt sådan at det er lettest at blive færdig, hvis der ikke ligger noget nyt og spændende og venter!
De opgaver vi får af Tamara Laporte/Tam går meget ud på at lave lag, og det kan jeg rigtig godt lide, 
selvom jeg til at starte med havde rigtig svært ved at dække noget over som jeg syntes var pænt!
Men man bliver bedre til det ;)



Det her er startet med at skrive på papiret, derefter male pigen og kaninen, så er der klistret papir og washitape på, for så at dække det delvist med gesso og til sidst slutte af med at give hele baggrunden farve og tegne træet og den lille kanin


Her er det lettere at se at der er flere lag, fordi det ligger ude i solen, men farverne ændres også lidt, det øverste er mest rigtigt i farverne!



Jeg er selv rigtig godt tilfreds med resultatet, nogen af delene er lavet præcis som i opgaven, andre har jeg ændret lidt på, og nu glæder jeg mig bare til at se denne uges opgave!

Mine talentfulde børn - hvad kunne man ønske sig mere!

Den store fik 12 i mundtligt engelsk i fredags - hun er ved at afslutte HF
og hun tegner som en drøm 
og den lille er HandyManny
og SÅ skoleklar 


Så udvides terrassen foran mit værksted



Det er utroligt så meget større det ser ud fordi der lige kommer et par rækker mere på!
Og så er der er lille hegn på vej - men malingen havde en forkert farve da vi åbnede den, så det må lige vente lidt



søndag den 9. juni 2013

Hjemmerugede kyllinger - kunne næsten ikke sove af bare spænding

Se lige hvad vi stod op til i morges, faktisk måtte jeg hjælpe den sidste ud af ægget, for den havde været i gang siden i går aftes

Det er helt vildt at der overhovedet er sket noget som helst, for faktisk anede vi intet om det da vi d. 18/4 om aftenen efter mormors fødselsdag, lagde 8 blå og 8 brune æg i en hjemmelavet flamingokasse, med en lyspære, en lysdæmper, lidt pladevat, en skål vand og et termometer



Vi tog æggene lige da hanen var slagtet, og håbede på at hans grimme adfærd trods alt kunne gøre lidt godt,
så har vi vendt æg hver aften og tjekket termometer som helst skulle stå på 38 grader, ellers skulle der skrues op eller ned for lyset


Og når så solen skinnede og vi kom hjem var det nogen gange på 43 og en dag var pæren sprunget og det var nede på 21 da jeg kom hjem, og ingen pære havde vi uden sparepære og da jeg satte den i begyndte det at ryge, så ind efter en kontorlampe som blev hængt/lagt ind over kantet under låget


Så helt ærligt havde vi ikke forventet noget som helst, men alligevel kiggede jeg lige inden jeg gik i seng igår, for vi vidste at det var 21 dage præcis, og gud hjælpe mig om der ikke var hul i to brune æg, og man kunne høre pippen derinde fra


Jeg kunne næsten ikke falde i søvn og heller ikke Klaus, så da kl. var næsten halvsyv - for jeg ud for at se og så lå der to små dunkugler, og et af de brune æg fra i aftes var stadig ikke helt åbent, jeg regnede nok med at det havde været en hård nat så jeg hjælp den ud og dyppede dens næb i lidt vand som den straks drak


Nu har de fået havregryn, hakkede hårdkogte æg og rasp til morgenmad (googlet) vi havde intet gjort for vi forventede overhovedet ikke at det ville lykkes - men hvor var det sjovt!

Nu er jeg spændt på om vi kan holde dem i live, for de er så søde, og gemmer sig i min hånd når jeg stikker den ned til dem!

torsdag den 6. juni 2013

Lifebook 2012 - Week 22 - Divine Color with Dion Dior

Det her var virkelig sjovt at lave, selvom jeg fra start var rimelig skeptisk overfor at lave blomstermaleri!

Men helt seriøst - så elsker jeg det nu - farverne er så lækre


Det er lavet med Neocolor II men faktisk allermest H2O-farver


 Jeg havde kun 6 forskellige, og det gav selvfølgelig lidt hvordan det kunne blive


Man kan godt lidt se at det glimtre


Ud over H2O skulle der også sprayes med guld-/sølvlak på den våde maling, det ses 
mest til venstre over tulipanen


Min blade blev slet ikke som jeg ville, men jeg er ligeglad, jeg kan stadig godt lide det


Faktisk tror jeg mest at det er fordi det ikke er så fint - at jeg er vild med det, det er en lækker effekt at det får lov at flyde lidt 


Ej - det er da nogen lækre farver :)

Allerede godt i gang med næste projekt  - rigtig dejligt at der igen er lidt tid til sjov :)