onsdag den 23. marts 2016

Juleroser til påske

Aldrig før har vi haft så fine juleroser, de har blomstret i flere måneder, de var igang allerede før jul,
og de står stadig flot
Faktisk havde jeg glemt at de var plantet i kassen, indtil jeg en dag opdagede dem, men de må have det godt, selvom de var glemt!
De startede alle som hvide og skifter så langsomt farve, er det mon normalt??








Perlehyacinterne, fandt jeg i en kasse hvor jeg hvert år smider alle de afblomstrede, som jeg har købt ned i, nu er der en hel kasse fuld, man bare kan tage op og putte i potter, dejligt billigt!

Billederne er taget d. 16/3

lørdag den 19. marts 2016

Flet med pil

I DKV havde vi besøg af Lisbeth fra Østmøn, som viste os hvordan vi skulle flette små træer af pil.
Det var ret sjovt at prøve, nu håber jeg bare at de overlever





onsdag den 16. marts 2016

Afhængig af Tildastoffer

Jeg har forsøgt at lade være med at købe mere Tilda-stof før jeg har brugt det jeg har, hmm og det vil nok tage lidt tid, så lidt som jeg får udrettet i øjeblikket!
Men jeg kan ikke lade være, der er bare noget ved hendes farver og mønstre, der trækker
helt vildt i mig, og det faktisk ligemeget om det er de friske klare farver som der var en del af tidligere eller det er de lidt mere afdæmpede som dem her.
Jeg elsker bare de stoffer <3 p="">

Her er lidt af det seneste jeg har lavet, der ligger jo også en Sew-together-bag (stb) og 
venter på at jeg bliver lidt mere frisk

De to her er faktisk lavet af det første yderstof jeg lavede til stb,
men det passede ikke helt, så jeg lavede et nyt og brugte det gamle
til en nålepude og en lille pung