tirsdag den 13. september 2011

1. syprojekt


Matilde har lavet sit allerførste syprojekt - et lille filthjerte som hun havde med til Morfar og Ketty i lørdags!
Hun var ved at sprænges af stolthed, hun syede selv og puttede fyld i, jeg syede knapperne på, men efter strenge anvisninger.
 Dejligt at hun havde lyst til at prøve, for nogen gange er tålmodigheden ikke så lang!
Jeg nåede ikke at få taget et billede før det var pakket ind, så derfor ligger der oppe i Morfars ranunkelhæk!

Og så må jeg afsted for at mødes med en flok søde tøser i Vordingborg på Cafe Klint, hav en god aften!

mandag den 12. september 2011

Nok ingen gevinst der

Ups - jeg havde ikke lige fået læst reglerne, og for at vinde i Klasselotteriet, skulle man lave det bedste indslag, og det var mit jo nok ikke! Men det er ellers i den grad tiltrængt med en ferie til familien! Men det bliver nok ikke lige med det samme, for som valgprognosen ser ud, så bliver der sikkert ikke meget tilbage til opsparingen.
Og så bor vi jo på landet og er pænt afhængig af en bil, da der ingen offentlig transport er og så "ejer" vi vores hus. To ting der plejer at blive dyrere med rød førertrøje..Men lad os nu se, ellers må vi tage på telttur i baghaven!


I weekenden var vi til fødselsdag hos min Far og hans kone Ketty, så jeg fik endelig prøvet lidt af mine Tilda-stoffer.
Det blev til et par grydelapper, målene tog jeg fra en bog og ellers er det bare som jeg syntes de skulle se ud,
jeg havde købt bånd der matchede, og det er med vilje at jeg ikke syede hen over dem da jeg lavede stikningen. For faktisk kan man lige vende båndet om på bagsiden og bruge dem som små kaffe-brikker, hvis man har lyst til det!




Bagsidestoffet var en rest jeg købte i Odense!

tirsdag den 6. september 2011

Klasselotteriet



Tænk jeg har været så heldig i løbet af det sidste år at vinde 3 gange hos Klasselotteriet, i det hele har jeg faktisk fået lidt over 10.000 udbetalt! Se det giver noget bedre en Lotto, men nu spørger Klasselotteriet hvad jeg ville gøre hvis jeg vandt en milliongevinst!

Og der er ingen tvivl om det det første der ville ske - det var at jeg strøg lige ind til computeren og bestilte en rejse til Italien, Frankrig eller Grækenland, nej måske alle tre steder og når jeg så var færdig med det så ville jeg nok også bestille en lille smuttur til England!
Vi har for 5-6 år siden været i Syd-England, det var så dejligt, men ellers har vi faktisk aldrig været ude og rejse, for det ville betyde at vi skulle arbejde endnu mere for at få råd til det, og det ville jo så gå ud over den tid vi har til børn, hus og have! Så det står virkelig højt på ønskelisten!

Men jeg tror nu jeg venter med at bestille til der kommer en gevinst! :)
Faktisk kan jeg vinde 25.000 ved at lave det her indlæg, måske har du også lyst til at lave et  - så klik her