mandag den 31. januar 2011

Nej hvor øv

For flere år siden startede jeg på at strikke en taske, men da jeg kun kan strikke kort tid af gangen, bliver det ikke til så meget, men nu fik jeg lige fundet den frem, da vi skulle i byen i fredags, jeg kom også et godt stykke videre, men så gik det galt
Som i nok kan se så mangler der lige et par firkanter i limegrønt foroven, før jeg kan lave næste stribe færdig! Og fordi det er så længe siden jeg købte garnet, har den lokale garnbutik ikke flere nøgler lime-grønt, lige nu er jeg ret irriteret over at jeg ikke startede med en anden farve, for så havde der lige været garn nok til de to tern som mangler øv siger jeg bare.
Men jeg må på netbutikkerne og kigge, så det ender nok med at tasken kommer til at koste en formue
Så kender du nogen der har et halvt nøgle Tove - sandness garn i lime liggende - vil jeg rigtig gerne købe det!!!

torsdag den 27. januar 2011

Skønt vejr

I dag var jeg så heldig at jeg kom hjem mens det stadig var solskinsvejr, så jeg fik lige taget et billede af det andet lommekort som jeg lavede i går aftes, sikken en forskel det gør at der er dagslys, det er de samme papirer!



Og faktisk nåede jeg også lige ud og gå en lille tur inden det var tilbage på kontoret - og nu står den vist på wok og nudler

Hav en god aften

onsdag den 26. januar 2011

Vintage

eller næsten i hvert fald, jeg har fået lavet et kort til en udfordring, jeg havde jo lovet mig selv at tage deltage mindst en gang pr. måned - og så var det jo ved at være tid...

Faktisk skulle jeg have ventet til i morgen med at tage billeder, for det er da sørgeligt som farverne ser ud, når man nu ikke har fået lavet en fotobox endnu..

 En god ven har spurgt efter denne slags kort, godt nok med Madonnaer på, men jeg tror nu godt hun kan lide de her også, og så var det lige det billede man skulle bruge
 Kronen er lavet med en af de små dies som min Mor fandt i Panduro til en 10,- jeg syntes da den er meget sød og anvendelig
Blandet pynt, diecutss, dun som Matilde har foræret mig, tro mig jeg har fået mange :) og lidt perlesnor

Faktisk kan jeg godt mærke det er længe siden jeg har lavet kort sidst, det glider ligesom ikke, men bunkerne på bordet voksede da så jeg til sidst var bange for større skred :)
Men godt at komme igang - det bliver helt sikkert bedre når jeg kommer lidt i træning

Dette kort bliver tilmeldt udfordring 1 hos Picture and Scrap

tirsdag den 25. januar 2011

Flere bløde bokse

For et stykke tid siden, kom jeg til at love Kristine at jeg ville lave hende et par sybokse også, tror hun vil bruge dem som penalhus, men de skulle være sorte eller grå! Nu er det der med bestillinger og bestemte farver eller materialer ikke lige mig! Jeg går lidt død i det, når jeg ikke kan vælge ud fra lyst og humør, men jeg havde jo lovet det...

Så her er et sæt - tre styk, og jeg kunne ikke helt lade være med at bruge lidt farver, ellers bliver det bare for kedeligt at lave
Jeg har prøvet at lave en mindre størrelse denne gang, jeg tror den er ca 15 cm lang færdig, men den blev meget sød

Indvendig - en masse striber

 Den sorte her er faktisk den største, den ser bedre ud i virkeligheden, men lyset er ikke rigtig med mig, når der skal tages billeder

Og mellemste boks, hvor farverne er modsat og så med sort lynlås (havde kun en rød)

Jeg ved ikke lige, hvad det næste bliver, men Matilde har også bestilt en syboks, og så vil hun gerne have en taske, til bunken, hun har masser, men hvad, hun vil i det mindste gerne have noget med farver på!

Og så havde jeg jo lovet mig selv at deltage i mindst en udfording pr. måned, jeg har også lige så stille begyndt at kigge på et billede jeg kunne bruge, så måske jeg når det alligevel

mandag den 24. januar 2011

Jamie Oliver

Så i det?? Jamie Oliver prøve på at ændre de engelske skolekøkkener! Det var da det mest forfærdelige jeg har set i lang tid, jeg forstår ikke hvordan man kan servere den slags mad for børn, uhyggeligt!

Gudskelov tror jeg da ikke at danske børn er så bange for at smage noget nyt eller bare smage på en grønsag...

Det er da ikke alle grønsager mine piger vil spise, men de får da grønsager hver eneste dag!
Men jeg kender desværre også børn som får lov til ikke at spise grønsager fordi det er sådan de vil have det, og der vil jeg gerne indrømme at jeg er skrap, det er ikke til diskussion hos os, til gengæld sørger vi for at der er noget som de kan lide..
Hvad gør i?
Jeg ved godt det ikke er grønsager - men det ser godt ud ikke
Kvarkkage

søndag den 23. januar 2011

Og så gør jeg det selv...

Jeg bliver lidt træt engang imellem når jeg sidder og surfer rundt, og kigger på blogge, og nu taler jeg ikke om nogen blog som jeg følger eller nogensinde kommentere, men jeg er kommet forbi, specielt er der en, hvor jeg er blevet meget meget træt.

Træt af at se denne linie: og så kom posten med en pakke!

Jeg syntes faktisk det er lidt mærkeligt, når hvert nyt indlæg handler om noget man har købt, og helst som erstatning for noget som egentligt ikke fejlede noget, men som havde en forkert farve i forhold til indretningen denne uge, er det kun mig som syntes at den slags forbrug er fuldstændig ude af propertion?
Det der irriterer mig allermest er at jeg ikke kan lade være at kigge, for så at blive lidt snerpet, men jeg håber jo hver gang på at kvinden har indset at lykken ikke kommer med posten! eller via dankortet...

Og det næste jeg vil siger er så, jeg har været i byen og købe det her stof, øv - jeg er ikke en fis bedre selv! Eller jo jeg syntes faktisk ikke jeg handler så meget, men jeg kunne ikke leve længere uden det her stof fra Kaffe Fasset, og der var 15% rabat i denne uge
Og helt ærligt - det er da fuldstændig fantastisk - så lækre farver - kan næsten ikke vente med at komme igang
Men vi har desværre alle været helt eller halvt syge i denne uge, så der er ikke kommet meget kreativt ud herfra
og så lidt mere nyt, stoffet har jeg fået af min mor, noget hun købte på Kreative dag og de små dies er nogen som hun havde fundet på udsalg i panduro til kr. 10 pr. stk - det er da et fund! Hun har ingen Shot - så nu bor de hos mig og så kan hun komme forbi og få nogen dimser når hun har brug for det..
Den her bog fandt jeg på biblioteket den anden dag - og den ønsker jeg mig til min fødselsdag, uha der er mange søde ting i som jeg kunne tænke mig at lave

Håber i får en dejlig søndag, jeg vil bruge dagen på at bekæmpe hoste og feber i alle afskygninger..

mandag den 17. januar 2011

Færdiiiig

Færdig med syboks, penalhus eller toiletpung, den kan bruges til det hele tror jeg!
Jeg kom selv til at snuppe den forrige, som var forholdsvis stor, den her er ca. 22 cm lang

 Den er lavet af en masse rester fra de forrige bokse, og lidt rester fra gardiner som jeg lavede til Matildes værelse, inden vi viste om det var dreng/pigeværelse (gult/grønternet)
Jeg ved ikke om det var svært at gætte - eller i bare ikke turde skrive noget, for jeg kunne se på tælleren at der var en masse forbi, men altså uden at give et bud, så det 3 der gættede rigtigt havde alle rigtig gode chancer
Det er lidt svært at lave kort lige nu, hvor jeg ikke kan komme ud i mit værksted, der er simpelthen for koldt, og det er noget hurtigere lige at hente 3 stykker stof og symaskinen end det er at hente kortting, jeg får selvfølgelig en masse motion, men ikke mange kort ud af det
Og helt ærligt så går det simpelthen for langsomt at hækle, det er hyggeligt, men det bliver jo aldrig til noget, og jeg får også ondt i håndledene
Og jeg vil godt indrømme at jeg er vild med dem her, og det går rimeligt hurtigt at lave dem, så straks jeg var færdig, gik jeg i gang med et sæt til Kristine, som har ønsket sort, sort og sort, det er altså for kedeligt så jeg har nok kommet til at ændre en lille smule, håber så bare hun kan lide dem!? Men det ved man aldrig ellers er der måske nogen andre der kan?

Og den heldige vinder....


af disse mærkelige strimler og firkanter er


Heidi

Jeg skal nok sætte et "efter"-billede på i løbet af dagen, men først er det vist tid til lidt arbejde!

Heidi, vil du sende mig din adresse, du kan sende den til: helle@frularsens.dk
Håber du bliver glad for den - selvom den ikke er lilla!

fredag den 14. januar 2011

Giveaway

Som i kan se af forrige indlæg, er jeg ved at sy "noget" - som jeg havde tænkt var til en af jer!
Og faktisk er jeg færdig nu, men da jeg ikke lige havde tænkt på det den anden dag, så har jeg
bestemt mig for at jeg trækker lod mellem rigtige svar på søndag - Matilde kan få lov til at være
den gode fe! Og man må gerne gætte flere gange, hvis man nu er kommet i tanke om hvad det kunne
være!
SÅ BARE SKYD LØS

onsdag den 12. januar 2011

Gave fra mig til dig

Vinterbillede fra indkørslen:
Taget en dag hvor solen pludselig brød frem, nu er alting bare beskidt, uha, det er ikke kønt!

Desværre er jeg ikke nået så langt med mit næste projekt, men fandt ud af at hvis man klipper rester op til firkanter kan man virkelig få brugt alle stumper - og så kan jeg godt lide selv at lave mine baggrunde, nu med stof :)

GAVE FRA MIG TIL DIG

Hvis du kan gætte hvad det her skal blive til, så kan det være det bliver dig der får det færdig resultat!
Så læg en kommentar og fortæl det til alle dem du kender

Hav en god aften, jeg har travlt, skal jo hen og sy :)

Hint: kig evt. tidligere indlæg!

mandag den 10. januar 2011

Turkis

Der er vist ikke nogen der kan være i tvivl om at turkis eller aqua-farver er mellem mine yndlingsfarver, de popper i hvert fald op hele tiden
Og det her julepapir fra MME, havde jeg overhovedet ikke fået brugt færdig, så er det jo fint, at det faktisk ikke er så julet endda, og jeg skulle bruge et par små gaver, så jeg lavede 4 matchende kort, og puttede 2 i hver pakke

 De to er faktisk lavet kun med ensfarvet papir og en masse stempler - så de matcher
Jeg fik også lige brugt min nye julegave, spellbinder som jeg er helt vild med

 Sørme om ikke også mit nodestempel/julegave også har deltaget

Syboksen fra i går som jeg brokkede mig lidt over, er jeg faktisk blevet ret glad for alligevel, det jeg ikke var tilfreds med, var at jeg ikke fik fordelt farverne som jeg ville, (de grønne kom kun ude på kanterne) men det er fordi jeg ikke kender så meget til patchwork, nu har jeg tænkt lidt, og skåret nogen flere firkanter så denne næste bliver mere spraglet/bedre fordelt (tror jeg da :)

søndag den 9. januar 2011

Rester

I dag fik jeg endelig tid til lige at få syet lidt, og det var slet ikke planen at det skulle være det her stof, men
jeg løb lige ind i det, måske fordi jeg ikke lige havde fået ryddet op :)
Og jeg er vild med de her bokse, og har længe tænkt på at skulle prøve en i tern, som jeg har set hos All Momas Quilt, jeg ved godt de ikke lige kan måle sig med hendes, men jeg undskylder mig med at jeg jo er en papirpige, for det meste, i hvert fald!

Efter tut fra: All Momas Quilt
Farverne er ikke så fantastiske, for det eneste sted jeg lige kunne finde lys var på badeværelset, og spot gør ikke noget godt for farverne
Stoffet er rester fra to tidligere sæt - men jeg er ikke så tilfreds med sammensætningen, eller lad os sige at jeg måske lavede et par fejl undervejs, men der er jo kun mig der ved hvordan det skulle have været :D


Nå nu kaldes der til Bonderøven, og det går vi ikke glip af - så god aften til jer!

fredag den 7. januar 2011

Julekort med chokolade

Før jul så jeg nogen vildt søde te-kort hos Nina, og tænkte at den ide kunne jeg lige låne, så jeg kunne få lavet julehilsen til en masse søde mennesker, men puha det tog lidt længere tid end forventet!

Jeg skulle lave 30 i det hele, og syntes jo der skulle tryk på både for og bag, alt skulle rives og sværtes, så alt i alt, så kom der 6 stempeltryk på forsiden, kanten var de 4, derudover et julemotiv og et hvidt stempel i baggrunden med tekst, altså 30*2*6=rigtig rigtig mange tryk
 og selvfølgelig passede båndet ikke i farven da jeg kom hjem, så jeg farvede med kaffe, the og distress, theen vandt og der duftede skønt af julethe mens jeg klippede og klistrede
indeni alle der her små kuverter ligger der 2 små stykker chokolade, jeg glemte lige at få taget et billede, så det må i forestille jer eller kigge hos Nina for at se hvordan det ser ud...

Nej hvor jeg glæder mig til den her weekend, hvor vi ikke har nogen særlige planer og jeg får tid til at lege lidt - det trænger jeg til

I tror nok jeg er skør, men først idag har vi taget julepynten ned og juletræet ud, det bliver nu brugt som hestelegetøj, så de ikke skal gå og sparke i sneen hele tiden..Matilde mente nu nok ikke at de ville danse om det, hun var i øvrigt meget sur over at det skulle ud, men det hjalp at hun fik lov at tager stjernen ned..
Jeg syntes altid der bliver lidt tomt bagefter, så jeg var lige ude og købe nogen rigtig søde lyserøde primulaer til erstatning og lidt flere hyacinter
Falcon og Rødhætte, nå nej hun var gået :)

tirsdag den 4. januar 2011

Foto

Jeg har altså ikke været særlig flink til at få fremkaldt billeder efter vi blev digitale, og slet ikke efter Matilde, så nu måtte jeg igang, så her til aften har jeg oploadet 200 billeder til snapfish, det værste er nu at sortere! Men nu kan vi i hvert fald se hvad vi lavede i juli på Bornholm

Denne her lille lyserøde sag, var en jeg måtte lave for Kristine, som havde fundet ud af at hun skulle bruge den til julegave til sin kusine, som ventede barn, eller hendes bjd-doll gjorde i hvert fald, barnet var 7,50 cm langt ved fødslen, så liften er 9-10 cm lang og syet både på maskine og i hånden, efter egen opskrift, sikken et pillearbejde, men den blev da sød, måske får jeg et billede med barn?
Det her er Matildes julegave, uha hvor er der mange små dimser, så det kommer kun frem når alt andet er ryddet op, besluttede vi efter at have kravlet hele huset rundt for at finde gafler som er ca. 1 cm lange!
Og her er lige et billede taget fra vores have en af juledagene hvor solen pludselig brød frem, så er det jo ikke så slemt med noget sne
Der kommer flere billeder snart, for jeg har jo lavet lidt, selvom jeg ikke har haft tid til billeder og blog
God nat til jer og sov godt

lørdag den 1. januar 2011

Længe siden sidst

Hold da op hvor tiden går når man morer sig! Men GODT NYTÅR til alle, tingene forløb ikke helt efter planen, her hos os! Vi endte med at holde juleaften helt alene, alle veje var lukket af sne, både lille- og juleaften! Men det var hyggeligt og vi manglede i hvert fald ikke MAD, vi skulle have været 9, men blev 4!
Heldigvis var det bedre juledag, og efter at have skovlet sne i et par timer kunne gæsterne ankomme! Så vi holdt jul i to dage og har så nærmest været i byen lige siden!
Så nu nærmer hverdagen sig igen og måske også tid til lidt kreativtid! Jeg fik nogen lækre dies i julegave (havde selv købt gaven) og de skal bruges! Jeg har prøvet lidt men slet ikke nok, og billederne må vente lidt endnu, men de kommer snart!

Jeg syntes bare i skulle vide at jeg stadig er her og faktisk har fulgt med i hvad der sker, men ikke lige har haft tid til at kommentere så meget!

Jeg har faktisk også et nytårsfortsæt, jeg vil forsøge at få deltaget i nogen udfordringer igen, mindst en hver måned, det skulle jeg nok kunne overholde!

Rigtig godt nytår til alle og tak for alle kommentarerne jeg har fået, det er dejligt at høre jeres mening!