Viser opslag med etiketten Vejr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vejr. Vis alle opslag

søndag den 23. februar 2014

Næsten forår med moms på

Det har været helt fantastisk vejr her idag, desværre har jeg brugt det meste af 
weekenden på at lave moms, men jeg kunne ikke lige lade være med at komme lidt ud


Hønsene kan også mærke det er næsten-forår, så de er gået i gang med at lægge æg,
og en af vores kyllinger, lægger grønne æg, moren som strejker lægger fine lysblå og
faren var en alm. høns, så nu er blandingen blevet nærmest olivengrønne
og så alligevel i dag kom der er som var blåligt i toppen og grønnere på 
den tykke del (det forreste) det er altså sjovt - de brune lægger også flere farver
det ses tydeligt - den anden dag fandt jeg tre æg bag skraldespanden :-) men
nu har katten taget pladsen, så vi er gået på jagt men har ikke fundet ud af om hun
holder pause eller har fundet nyt gemmested


den her lille fyr har Matilde grædt over i flere timer idag, kattene havde fanget
den og leget med den, så hun reddede den og den var også levende
noget af tiden, men ikke til at redde - det forstår man ikke når man er 6
nu ligger den i en tom te-æske og venter på begravelsen

fredag den 22. marts 2013

DMI tog ikke fejl

Hmm - hørte lige de mente at DMI havde taget fejl, og hvad blev der af den snestorm, det kan jeg godt fortælle, for den ligger i min indkørsel og på min vej, og hos mine naboer og alle dem jeg kender!

Og det sner stadig og det fyger stadig vildt og der er ingen udsigt til at det bliver bedre!

Sådan så der ud her for 5 minutter siden, nu er det helt gråt igen og sneen vælter ned!




Alle dage i den her uge, har vi haft svært ved at komme ud, men har været heldige at kunne følge sneploven og hver eftermiddag har der ligget op til halve meter sne på vores vej når vi skulle hjem igen, det er ufatteligt at vi ikke er kørt fast! Men man får jo en vis træning, og Kristine skulle til terminsprøver to dage og Klaus til kursus i Kbh. 2 dage, og endelig idag var det sidste tur i børnehaven inden de skal starte i SFO'en 1. maj, så
idag var det (mest) Kristine og mig der vandt snegravningen og kørsel på usikre veje, Klaus var kørt til staden.
Men hun kom afsted, og så håber jeg bare vi kan få hende hentet hjem igen :)

Sådan så det ud igår morges



I går så vi et egern der suste rundt og gravede under alle frugttræerne for at finde noget at spise - meget sødt, men det så lidt koldt ud!

mandag den 19. november 2012

Første rigtige vinterdag

Her til morgen var der for første gang i år, rigtig is på græsset, og på bilen, lidt skidt når man ikke lige havde regnet med det og helst skal nå en bus, men vi nåede det, på trods af meget hård is på forruden og tæt tåge eller dis, man kan godt fornemme det på billedet, men det var noget værre end det her ser ud til.


Men græsset var stift da jeg lukkede hønsene ud, vores sidst orpington-høne er desværre død, de to døde næsten lige da vi havde fået dem, men vi har da hanen og en lille araucana-høne endnu.
Og hanen er lige gået i gang med at øve sig i at gale, det er den rene ynk, men han øver rigtig meget, så det skal nok komme ;)

Jeg er i gang med en masse til julemarked, så der kommer snart lidt billeder, men jeg laver det lidt på samlebånd, så alt bliver færdigt samtidig -  og det er snart!

onsdag den 10. oktober 2012

Den smukkeste solnedgang






Sådan så solnedgangen ud sidste torsdag - det var så smukt og dramatisk, så Matilde og jeg var ude og tage billeder, Matilde har taget det nederste

søndag den 16. oktober 2011

Første nattefrost

Eller i hvert fald den første jeg lige fik mærket, uha nogen kolde tæer man får når man lige smutter de bare tæer i træskoene og suser rundt udenfor for at få taget nogen billeder i det skønne morgenvejr.
Det er ellers sjældent jeg er den der er først oppe her i huset, jeg er på B-holdet, men vågner faktisk tidligere og tidligere... mon det er noget med alderen eller hva?

Men her er lidt morgenbilleder - og faktisk var der også rimfrost fredag morgen men der skulle jeg på arbejde så jeg så det først da jeg var kørt hjemmefra

Det bliver nok aldrig rigtig rødt

Vilde  jordbær midt i noget højt græs

Krybende læbeløs
Efter den dejligt stille morgen, tog jeg tøserne med til Stege, hvor vi fik handlet lidt, glemte kaffe -ØV, og shoppede lidt i genbrugsbutik, taske og pandebånd til Kristine, og i delikatessen chokoladepinde til 4 kopper varm chokolade og til sidst i boghandleren, hvor vi købte 3 (børne)spil, så tog vi på biblioteket og fik en ordentlig stak bøger med hjem. Så vi spillede og læste mens Klaus var ude og sejle, så det var en dejlig start på ferien.
I morgen tror jeg Klaus kan spille og så går jeg i værkstedet og syr!

Faktisk har jeg tænkt at jeg ville ændre navnet på min blog, da der ikke stemples meget her for tiden, jeg tænker tit på det og forbereder mig lidt på hvordan julekortene skal se ud, men det må vist vente lidt endnu, men fra nu af hedder bloggen Fru Larsens Værksted

onsdag den 16. marts 2011

Solen skinner..

Man kan da lige fornemme det på det første billede! Nej hvor er det dejligt, også selvom man sidder indenfor og arbejde (tror nu også det er temmelig koldt)
Og jer har fået lavet et kort mere, hvad siger i så, det hjalp vist at jeg fik ryddet op i alle sagerne i weekenden. Papiret jeg har brugt er noget jeg har fået af en veninde, det kommer fra Søstrene Grene.
 Den selvklæbende lyserøde velourramme - er nogen jeg fandt i Netto for et stykke tid siden
Det er nemlig min plan - at jeg skal få brugt det jeg har inden jeg køber nyt! God plan - mon den holder ;)

Min anden plan om at deltage i mindst en udfordring om måneden - den gik i vasken efter sølle en måned!
Men man må have en plan til man får en ny
Hav en god dag - jeg håber solen skinner på jer alle! :)

torsdag den 27. januar 2011

Skønt vejr

I dag var jeg så heldig at jeg kom hjem mens det stadig var solskinsvejr, så jeg fik lige taget et billede af det andet lommekort som jeg lavede i går aftes, sikken en forskel det gør at der er dagslys, det er de samme papirer!



Og faktisk nåede jeg også lige ud og gå en lille tur inden det var tilbage på kontoret - og nu står den vist på wok og nudler

Hav en god aften

onsdag den 12. januar 2011

Gave fra mig til dig

Vinterbillede fra indkørslen:
Taget en dag hvor solen pludselig brød frem, nu er alting bare beskidt, uha, det er ikke kønt!

Desværre er jeg ikke nået så langt med mit næste projekt, men fandt ud af at hvis man klipper rester op til firkanter kan man virkelig få brugt alle stumper - og så kan jeg godt lide selv at lave mine baggrunde, nu med stof :)

GAVE FRA MIG TIL DIG

Hvis du kan gætte hvad det her skal blive til, så kan det være det bliver dig der får det færdig resultat!
Så læg en kommentar og fortæl det til alle dem du kender

Hav en god aften, jeg har travlt, skal jo hen og sy :)

Hint: kig evt. tidligere indlæg!

fredag den 7. januar 2011

Julekort med chokolade

Før jul så jeg nogen vildt søde te-kort hos Nina, og tænkte at den ide kunne jeg lige låne, så jeg kunne få lavet julehilsen til en masse søde mennesker, men puha det tog lidt længere tid end forventet!

Jeg skulle lave 30 i det hele, og syntes jo der skulle tryk på både for og bag, alt skulle rives og sværtes, så alt i alt, så kom der 6 stempeltryk på forsiden, kanten var de 4, derudover et julemotiv og et hvidt stempel i baggrunden med tekst, altså 30*2*6=rigtig rigtig mange tryk
 og selvfølgelig passede båndet ikke i farven da jeg kom hjem, så jeg farvede med kaffe, the og distress, theen vandt og der duftede skønt af julethe mens jeg klippede og klistrede
indeni alle der her små kuverter ligger der 2 små stykker chokolade, jeg glemte lige at få taget et billede, så det må i forestille jer eller kigge hos Nina for at se hvordan det ser ud...

Nej hvor jeg glæder mig til den her weekend, hvor vi ikke har nogen særlige planer og jeg får tid til at lege lidt - det trænger jeg til

I tror nok jeg er skør, men først idag har vi taget julepynten ned og juletræet ud, det bliver nu brugt som hestelegetøj, så de ikke skal gå og sparke i sneen hele tiden..Matilde mente nu nok ikke at de ville danse om det, hun var i øvrigt meget sur over at det skulle ud, men det hjalp at hun fik lov at tager stjernen ned..
Jeg syntes altid der bliver lidt tomt bagefter, så jeg var lige ude og købe nogen rigtig søde lyserøde primulaer til erstatning og lidt flere hyacinter
Falcon og Rødhætte, nå nej hun var gået :)

tirsdag den 4. januar 2011

Foto

Jeg har altså ikke været særlig flink til at få fremkaldt billeder efter vi blev digitale, og slet ikke efter Matilde, så nu måtte jeg igang, så her til aften har jeg oploadet 200 billeder til snapfish, det værste er nu at sortere! Men nu kan vi i hvert fald se hvad vi lavede i juli på Bornholm

Denne her lille lyserøde sag, var en jeg måtte lave for Kristine, som havde fundet ud af at hun skulle bruge den til julegave til sin kusine, som ventede barn, eller hendes bjd-doll gjorde i hvert fald, barnet var 7,50 cm langt ved fødslen, så liften er 9-10 cm lang og syet både på maskine og i hånden, efter egen opskrift, sikken et pillearbejde, men den blev da sød, måske får jeg et billede med barn?
Det her er Matildes julegave, uha hvor er der mange små dimser, så det kommer kun frem når alt andet er ryddet op, besluttede vi efter at have kravlet hele huset rundt for at finde gafler som er ca. 1 cm lange!
Og her er lige et billede taget fra vores have en af juledagene hvor solen pludselig brød frem, så er det jo ikke så slemt med noget sne
Der kommer flere billeder snart, for jeg har jo lavet lidt, selvom jeg ikke har haft tid til billeder og blog
God nat til jer og sov godt

lørdag den 1. januar 2011

Længe siden sidst

Hold da op hvor tiden går når man morer sig! Men GODT NYTÅR til alle, tingene forløb ikke helt efter planen, her hos os! Vi endte med at holde juleaften helt alene, alle veje var lukket af sne, både lille- og juleaften! Men det var hyggeligt og vi manglede i hvert fald ikke MAD, vi skulle have været 9, men blev 4!
Heldigvis var det bedre juledag, og efter at have skovlet sne i et par timer kunne gæsterne ankomme! Så vi holdt jul i to dage og har så nærmest været i byen lige siden!
Så nu nærmer hverdagen sig igen og måske også tid til lidt kreativtid! Jeg fik nogen lækre dies i julegave (havde selv købt gaven) og de skal bruges! Jeg har prøvet lidt men slet ikke nok, og billederne må vente lidt endnu, men de kommer snart!

Jeg syntes bare i skulle vide at jeg stadig er her og faktisk har fulgt med i hvad der sker, men ikke lige har haft tid til at kommentere så meget!

Jeg har faktisk også et nytårsfortsæt, jeg vil forsøge at få deltaget i nogen udfordringer igen, mindst en hver måned, det skulle jeg nok kunne overholde!

Rigtig godt nytår til alle og tak for alle kommentarerne jeg har fået, det er dejligt at høre jeres mening! 

tirsdag den 30. november 2010

I dag har det været en ganske almindelig dag

godt nok ligger der stadig sne, men man kunne komme frem næsten uden problemer, og sådan må det gerne fortsætte! Har lige opdaget vi har glemt at købe kalenderlys, så der bliver nok ingen jul her i huset..
Men men man kan jo ikke huske alting, jeg har heller ikke fået pyntet noget som helst, men lavet julekort og stjerner det har jeg, når det julemarked er overstået så må vi igang, men indtil da har jeg stadig en del projekter..

Her er et par kort mere jeg har fået lavet:


Mønsterpapiret er fra MME og stempeltrykkene har jeg fået af Inge
Farvelagt med copics
 


Og sådan så der ud i haven søndag formiddag, smukt men meget generende!

mandag den 29. november 2010

Det er bare så træls

med alt det snevejr! OK det så fantastisk ud i går, men i dag, måtte jeg vende om og køre hjem igen, da jeg skulle køre Matilde i børnehave, der holdt en bil (noget større en vores) som ikke kunne komme igennem, og
jeg kørte stort set i blinde, pga fygesne, så om igen og hjem igennem fygesneen en gang til, men vi holdt gud ske lov retningen og blev på vejen..
Som jeg husker det, var det nærmest i forgårs den sidste snedrive forsvandt fra min indkørsel, og jeg er bare ikke parat til mere, så stop det venligst..NU

Og her er så næste portion pølser i svøb :), nej tags i omslag, hvis i syntes der ligesom mangler noget, så er det nok snore/bånd, som jeg lige glemte inden foto, men de er altså kommet på i mellemtiden



fredag den 26. november 2010

Første snemand

er lige blevet trillet, her hos os, Matilde er helt vild med det "dejlige" snevejr! Godt nogen er glade for det!

Jeg har været på blogbesøg hos Nina og set nogen søde kort hun lavede, det ville jeg også lige prøve, men som sædvanlig så ender det med at se helt anderledes ud, men her er de første jeg fik lavet!
Det er faktisk bare et åbent rør med en tag i, selvom den ikke er lukket i bunden, falder de ikke igennem
på grund af båndet!



To er sværtet med brunt og to med hvid, det giver lidt forskel, men er en smagssag!
Der er flere på vej med andre motiver...

onsdag den 24. november 2010

Swing swing

Ja, jeg prøvede lige en gang til, og så i 15x15 cm, så det passede til nogen af de kuverter jeg har liggende, og sådan her kom det til at se ud! Samme papirer stort set, og så med et lille stempel jeg købte på kreative dage.



Jeg har stemplet med emboss og penslet perlemor på, det er på alle de mørke felter, men ses kun når lyset falder rigtigt!

Ellers er det lutter gode nyheder her, de fyrede jo vores børnehaveleder sidste uge, og idag er der så fyret 3 af de sødeste piger man kan forestille sig, den ene var i børnehaven da Kristine gik der, og hun er altså 16 nu! Jeg kan ikke forstå hvordan man vælger ud, det er så trist...
Og så har vi fået den første sne, og det er altså heller ikke lige det jeg jubler mest over! Gudskelov kun et tyndt lille lag

torsdag den 5. august 2010

Uhyggelig himmel


Lige inden det blev tordenvejr i går aftes så himlen sådan her ud mod vest


Og da skyerne kom nærmere


Mod nordvest så det sådan her ud, jeg forventede nærmest at Bruce Willis skulle komme susende ud under skyen i en flyvende tallerken - det så vildt underligt ud



Og til sidst kom det helt hen over huset - og så blev det tordenvejr og øs-regnvejr


Men Bruce så vi nu ikke noget til...... :)