Viser opslag med etiketten Tæppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tæppe. Vis alle opslag

onsdag den 15. maj 2013

Rod i værkstedet

Som i kan se - så er mit værksted blevet en lille smule :) rodet, hele vinteren og foråret har vi bare sat ting herud hver gang vi ikke lige havde plads derinde, og så bliver det lige pludselig lidt uoverskueligt!
Jeg har ikke noget varme herude ud over en brændeovn, men da det ikke er opvarmet normalt, tager det rigtig lang tid om vinteren, fordi det er betonfliser der ligger på gulvet og de bliver altså ikke varme sådan lige..
I efteråret købte vi godt nok en lille solcelle som også hjælper lidt nu, men solen skal altså skinne før det virker, og det har den ikke gjort så overvældende meget, men jeg kan godt holde ud at være derude nu, uden at tænde varme

 Det der bare sker om vinterene er at jeg slæber alt indenfor, så stue, grovkøkken og kontor er ved at sprække og nu er jeg så næsten færdig med at slæbe den anden vej, og se ender det sådan her, og det er ikke engang så slemt som det har været - øv og jeg ville hellere lave noget andet end at rydde op

F.eks. glæder jeg mig helt vildt til jeg skal igang med tæppet igen, men jeg har ikke kunnet få cremehvid lærred hernede, så jeg må vel vente til jeg skal ud og køre, og jeg kommer jo nok ikke lige til at kede mig af den grund :D

Behøver jeg at sige at jeg elsker at være i mit værksted :) - rod eller ej!

torsdag den 9. august 2012

Planlægning af tæppe

Som nogen måske ved, så er det meget lang tid siden jeg købte stof til mit tæppe, så jeg har haft rigtig god tid til at planlægge og bestemme hvordan jeg ville have det!
Og som andre måske ved, er opskrifter ikke lige mig, jeg vil hellere selv, det er lidt kedeligt at lave det samme tæppe som de andre.
Men da det er første gang jeg skal sy patchwork i stor stil, så var jeg nødt til at organisere det lidt, og fandt hurtigt ud af at den stjerne jeg godt kunne lide var lige vanskelig nok, og jeg vil jo gerne være færdig inden børnene flytter hjemmefra, SÅ
Jeg købte denne lineal på udsalg (i februar) til halv pris, den kan lave stjerner
 Jeg bestemte mig for en størrelse og klippede så baner i mit stof i den bredde jeg havde bestemt, 4½ inch.
Så vender og drejer man linealen efterhånden som man skærer, jeg skar fire lag ad gangen, så var der til en stjerne
Husk at alt stoffet skal vende retten op, (jeg har så nogen stjerne som vender den anden vej, for det glemte jeg lige til at starte med)
 Når man har skåret store og små lapper (de små kommer ved at bruge den lodrette streg til højre) sys de sammen og fire af hver kombination og de fire lapper sys så sammen til en - let nok!
 Og her kommer så det med planen, for det er jo sjovest at kunne hænge det op efterhånden så man kan se hvad man har lavet, så jeg gav alle mine stoffer et nr. (jeg gjorde det faktisk mens jeg klippede, for at vide hvor mange jeg havde klippe ud) det var tilfældigt hvor mange jeg lavede af hver, næsten i hvert fald.
For her er så min plan, 1 rød i hver række, 1 hel i hver række (fejl i række 4) og ellers flest i lyserød.
Stjernen har jeg ikke planlagt, bare taget tilfældigt i bunken, som jeg syntes det så pænt ud
Og så til planen, for jeg er lidt doven med sådan noget, og gider ikke sidde og viske ud og tegne, så jeg brugte Excel regneark.
Det er smart, først rettede jeg nogen rækker og kolonner til så de passe i str.
Så markerede jeg området og gik til Betinget formatering, her kan man give sine talværdier en farve, så ud fra min stofplan valgte jeg f.eks. =14 skal være lyserød, det gjorde jeg for alle 16-17 stoffer,
så tog jeg min stofplan igen og satte tal(stofnr.) ind i skemaet
Bagefter satte jeg stjernerne på - men det er ikke nødvendigt, jeg havde lavet ramme på de felter som ikke skulle have stjerner.
Det er let at overskue om fordelingen er god eller dårlig, om man sætter ikke de samme stoffer på ved siden af hinanden.
En ulempe - kom til at slette en i nederst række, og hvad var det nu lige for et nr. - jeg gad ikke tælle op for at se hvad der var tilovers, så det var en overraskelse hvad der lå tilbage da jeg nåede sidste række
Nu er alle syet sammen på nær den blå i nederste række , for plan eller ej, så manglede der en stjerne da jeg nåede dertil

Jeg ved ikke om der er nogen der kan bruge det til noget, eller jeg bare er nørdet, men det virkede for mig
Og nu mangler der så bare alle stolperne og kanten og bagsiden (2-meter stykkerne fra Panduro til 100 for 4 meter - dejligt ikke?)