søndag den 28. juni 2009

Blomster


Den her buket fik jeg i går af min lillebror - da vi grillede, det var bare skønt vejr.

Det er ikke så tit jeg får buketter i den størrelse, men min bror kærster med en blomsterpige, så det er jo mit held..
Og så skulle jeg lige hilse og sige at den dufter fantastisk :)

Kort

Nå - langt om længe fik jeg tid til at lave nogen kort, de her er godt nok i modsat rækkefølge men det må i leve med.
Det her bleg-gule/olivenfarvede var det sidste jeg lavede, mønsterpapiret og baggrunden er fra Panduro, jeg er vild med mønsterpapiret. Derudover er der brugt Inkardinko-stempel med marguerit, farvet med Copic's, distress ink og lidt glimmerlim, og så har jeg brugt guldtusch og stemplet i kanten med guld. Det blev egentlig ikke som jeg ville have det, og jeg ville også gerne have haft lidt mere pynt på, men der var ikke rigtig noget jeg kunne få til at passe... så det blev sådan her.

Og så er der mit kort med Gorjuss Girl stempel, det er farvet med lilla distess og lidt akvarelfarve til hår og ansigt. Hun er bare så sød.


Her er så det første, som jeg egentlig begyndte på i torsdags, da vi holdt pigehygge i mit værksted. Jeg blev bare ikke helt færdig, "stemplet" er printet fra den tegning som min datter lavede til mig for et stykke tid siden, jeg har farvet det med copics. Jeg syntes hun er rigtig sød, og faktisk er jeg også godt tilfreds med kortet, som er fint og sommerfrisk, uden at være overpyntet. Rhinsten og bradsen på blomsterne har lige fået lidt copic-farve også så de passer i farven...





mandag den 22. juni 2009

Fødselsdagsgave


Så kom der endelig et gyngestativ, og det blev flittigt brugt. Og mens vi andre var ved at få et slagtilfælde, steg den unge dame til vejrs, helt op til toppen - og ned igen uden skrammer!

onsdag den 17. juni 2009

Dagens overraskelse


Nej - nu skal i bare se, vi blev godt nok forbavsede da vi kom ud og så det her....



Det er jo i hvert fald ikke noget påskelam, men bedre sent end aldrig.



Og se så lige hvor elektrisk man bliver - når man hopper på trampolin i solskinsvejr

søndag den 14. juni 2009

Sukkersött #44 endnu et kort

Endnu et forsøg på at få brugt mange blomster

Denne gang har jeg brugt 2 slags blå karton, til baggrund og blomster.
Inkardinko stempel: Daisy
Blåt silkebånd, metalblomst, rhinsten, blå "rhinstens"-knapper, jewel paint, sølvtusch og blå blomster
Printet tekst, printet bagrund og turkis sværte

Little Goth Girl fra Sugar Nellie malet med akvarelfarve og copic

Kiggede i går på de andre kort som er sendt ind, jeg er helt forelsket i Sharon's Gorjuss Girl, hvor er den bare flot malet..

Jeg er i øvrigt lidt træt af at mine kort altid er kedelige i farverne når jeg tager billeder, hvad gør i for at få farverne så flotte??


lørdag den 13. juni 2009

Sukkersött #44

Ugens udfordring hos Sukkersött er et kort fuld af blomster, det her er mit bud:

Papiret/udklippede blomster: Craftybitch

Perfect pearls, blonde, blomster og printet tekst med sværte og glimmer mist.

Jeg skulle hjælpe min mor med et kort til et bryllup, og tænkte så at jeg kunne slå det sammen med udfordringen.

Det blev ikke helt som jeg ville have det, og jeg er normalt ikke så god til at bruge mange blomster, men nogen kom der da på...
Men nogen fantastiske ting designerne har lavet, jeg er helt vild med rosenkortet der kan åbnes, det er bare så yndigt..

Gorjuss Girl igen..


Nå så fik jeg prøvet i hvert fald et af stemplerne, jeg er ikke rigtig tilfreds med farvelægningen, men det er også første gang, og copic farverne var jo noget mørkere end forventet.

Men på trods af alt det, fik jeg lavet et kort, som så blev temmeligt kulørt.

Og alligevel kan jeg ret godt lide det, det er lavet af to slags farvet karton og noget gavepapir, blomsterne har fået lidt glimmermist, som jeg lige har fået og prøvet første gang, men det kan man ikke rigtig se på billedet...

onsdag den 10. juni 2009

Gorjuss Girl

Nej - så kom posten i dag med mine stempler fra Sugar Nellie:

7 med Gorjuss Girl, 1 med Luca og 1 mere jeg ikke kan huske hvad hedder.
De er desværre ikke monteret, men har bestilt nogen plader hos husets
håndværker. Glæder mig bare til at få stemplet løs.

I morgen er der hyggeaften i værkstedet med en "kollega" - så mon ikke
der kommer gang i stemplerne der. :)

Har også fået en pakke copic ciao i standardfarver, er lidt skuffet over at de er så mørke -
nå men finder nok på noget at bruge dem til alligevel...

mandag den 8. juni 2009

Gå væk regnvejr...

Øv, sikke dog noget kedeligt vejr, vi har haft hele dagen.

Regn og regn og regn igen, så min lille havehjælper, sagde " Gå væk regnvejr" og pludselig, sidst på dagen blev det fuldstændig fantastisk vejr.
Så vi skyndte os at tage havehandsker og gummistøvler frem og så var vi ude og hakke og rive. Ukrudtet bliver kørt væk i trillebør, og smidt ind til fårene, som gerne fjerner resterne for os, og se så hvor dejligt det hele så ud i aftensolen



søndag den 7. juni 2009

Sukkersött #43

Nu jeg var kommet i gang med at lave kort, så kunne jeg slet ikke stoppe, så her er et mere.
Jeg kan rigtig godt lide skitsen fra Sukkersött, så det blev et mere til den udfordring.

Jeg har printet billedet fra nettet, og så er der brugt forskellige slags papir, bl.a. gavepapir og diverse stempler og 2 slags olivengrøn sværte. Ønsker mig en rund punch! :)

lørdag den 6. juni 2009

Sukkersött #43 PREMIERE




Nu skal jeg for første gang nogensinde prøve at deltage i en kortudfordring, og det bliver så hos Sukkersøtt, som jeg kigger på nærmest dagligt. Jeg har lavet kort i mange år, men først for nylig er jeg begyndt at følge nogen af alle de lækre scrap- og kortblogge der findes på nettet, og nu vil jeg altså også være med, så her er mit PREMIERE-KORT:




Stempel fra Inkardinko




onsdag den 3. juni 2009


Nye stempler:


Her er et af de ny stempler jeg fik i fødselsdagsgave, jeg har stemplet og farvet en del, så nu skal i bare se hvor flotte de kan blive.

Først er der Gerbera stemplet uden farve













Og så kan i se hvordan de kan farves, jeg har ikke så mange tuscher,
så jeg har prøvet med farveblyant og tusch.

Og margueritterne, de har ikke fået så meget farve men er rigtig søde alligevel




















Og til allersidst skal i se en tegning
som jeg fik Kristine til at lave til mig, fordi jeg ikke har råd til alle de stempler jeg godt kan tænke mig, så her er en hjemmelavet tegning inspireret af et stempel