søndag den 26. juni 2011

Uha jeg er bagud

Jeg tror nok jeg lige fortalte at jeg skulle lave 8 syboxe, som skulle flytte til Norge, og inden jeg blev færdig med dem, afleveret 6 og sidste 2 skal afsted i slutningen af juli, fik jeg lige bestilling på 3 mere, et sæt og en enkelt, som så i mellemtiden er blevet ændret til et sæt også, så jeg ender nok med resten af mine dag at sidde og sy firkanter sammen til syede boxe

Nå men det nye sæt jeg skulle lave, fik jeg ikke rigtig noget farveønske på, så jeg kiggede lige i bunkerne og fandt noget stof frem som jeg købte i Fredericia til Kreative Dage i oktober! Det er egentlig ikke lige mig med de farver, brunt har aldrig været på min yndlingsliste, men der vare lige nogen aqua-farvede blomster imellem som friskede det lidt op!
Og tror det eller lad være, jeg syntes faktisk at sættet blev så nuttet-lækkert at jeg næsten ikke kunne få mig selv til at aflevere det





Faktisk var jeg ikke så frisk i bægeret da jeg skulle regne størrelsen ud, så jeg trak sømrum fra i stedet for at lægge til, og sættet blev derfor lidt mindre end først tænkt, men de er bare så dejlige, specielt når de står sammen, og se lige størrelsen ift min mobil (ja jeg ved godt det er en oldnordisk model)

Men ud over det er weekenden gået med at hente Kristine hjem fra Jylland, aldrig er der flydt så mange tårer på så lidt tid, og det var da også meget rørende og trist og dejligt at se at de havde haft et dejligt år, med op- og nedture! Mange gode venner var der kommet til og mange kameler er der blevet slugt undervejs, nu truer fremtiden og alle er spændt på at se hvordan det hele skal gå, men det kommer selvfølgelig til at gå godt !

søndag den 19. juni 2011

Gammel rose

Den her rose står i vores have - faktisk stod den der allerede da vi flyttede ind i 88, den har et væld af roser hvert år og den dufter helt fantastisk


 Og smuk det er den altså, og der kommer masser af skud op i græsplænen rundt omkring den, så der er delt ud af dem, så der er flere der kan få glæde af dem
Og så stor her er hele busken, hvis man kigger rigtig godt efter kan man se nogen lyse klatter under grenen der hænger ud til højre, det er et skud der er gravet op og sat i læhegnet for nogen år siden, og den er næsten lige så stor nu

Aflevering af boxe

Så har der været store afleveringsdag, og så mangler der faktisk stadig 2, men det må komme snart, her er i hvert fald de første fem

Den sidste her var ikke færdig til at komme med på billedet, men den er også afleveret nu! Jeg quiltede den med en glimmertråd som er beregnet til symaskine, det kan jeg ikke anbefale : (


 Af en eller anden grund lavede den store løkker på bagsiden, så jeg brugte pænt lang tid på at sidde og sy ender ind bagpå inden jeg kunne sy den samme

Men trods besvær syntes jeg nu det ser rigtig sødt ud med glimmeret, er der nogen som har et bud på hvorfor det gik galt? Jeg brugte alm. sytråd på indersiden og tror at løkkerne kom hver gang den ligesom trak en ny omgang af trådspolen??

Jeg fik besøg i mit værksted den anden dag af et par søde damer, som også kunne lide boxene, så måske skulle jeg alligevel lige lave et par mere inden jeg hitter papirbunkerne frem?

lørdag den 18. juni 2011

Kun for prinsesser

Husets yngste er prinsesse med Askepot-stil, det er tjekket i diverse prinsessetest's i prinsesseblade, som er det helt hotte her i huset! Så da jeg så den her i Netto, tænkte jeg at den lige passede til at bo hos os, desværre er vandstanden lidt lav i bassinet, men der var vand nok til mindst et par våde sko, det er tjekket!
: )

Besøg i haven

Manden i huset mødte et rådyr i vores have den anden morgen, meget tidligt! Jeg har regnet ud hvad den lavede der, prøv at se om du kan finde bladene der var på den her rose : (  og alle de mange gule fredløs - gravede jeg op forrige år - gad ikke lige den farve der - men de var åbenbart ligeglade, for nu er der nærmest dobbelt så mange : )  men jeg har vænnet mig til dem, og når der er så mange ser det jo egentlig meget godt ud ikke?

fredag den 17. juni 2011

Og så til noget helt andet

Nej, kun en anden stofbunke, stadig sybokse, jeg har lovet en veninde at lave 8 til hende, som hun skal have med til Norge som gaver her i sommer, ja hun tager afsted d. 20/6 - så jeg har faktisk lidt travlt med dem, der ligger 4 på lager og så er det her nr. 5, jeg må selv vælge farver, bare der er flest i romantisk stil, men nu var jeg altså nødt til at prøve noget med lidt pang - så her er en kombi af Kaffe Fasset og Amy Butler stoffer, KF fra den lokale stofpusher, og Amy Butler købt i USA!
Samtidig med farveskiftet, har jeg forsøgt mig med frihåndsquiltning, noget jeg gerne har villet længe, men ikke rigtig fået gjort, men nu blev det, det er nok ikke noget jeg vinder nogen priser for, men det var meget sjovt, og jeg kan da altid bruge den selv, hvis ingen andre kan lide den :)




Og resten af de 8 hænger her, så må vi se hvornår de bliver færdige, men jeg satser på at nå det - lidt optimist må man vel være....


Tillykke med 12-tallet

Min store datter Kristine fik i går 12 i mundtligt engelsk!
Tillykke det var rigtig flot - 
og det er slut med at vi andre skal stå og vrøvle
når du er med på ferie! :)
Fantastisk rose fra min have - dufter skønt - igår aftes ødelagde regnen den,
godt jeg nåede at tage billede inden!

torsdag den 16. juni 2011

Pinsemorgenmad

Pinsemorgen var vi inviteret ud til morgenmad kl. 8 - og blomsten (syboksen) jeg skulle have med blev jeg lige færdig med lørdag aften kl. 23.30, og der kan man jo ikke tage billeder, så der er det skønneste morgenlys på billederne af boksen, stoffet er noget af det lækre moda-stof jeg købte for lidt siden i USA. Jeg elsker det, det er så lækkert, men lidt tyndt i forhold til de bomuldsstoffer jeg plejer at bruge, men resultatet bliver fint, se selv



Måske er det lidt fjollet at tage billede hver gang af indersiden, men jeg er vild med den finish det giver indeni, når trevlekanterne skjules sådan her!

Men udover "blomsten" jeg skulle have klar, var der også lige de her muffins eller på nudansk: cupcakes!
Opskriften er den her fra Mig og Lo, de er vældig gode, dog puttede jeg lidt citronsaft i frostingen, da jeg syntes den var lige sød nok, og en smule gul farve!

onsdag den 15. juni 2011

Fødselsdagsgaver

Til min fødselsdag for et par uger siden, var jeg så heldig at jeg fik de her lækre bøger som jeg havde ønsket mig, Tilda og stof fik jeg af mine to søde piger og taskebogen af mine søde naboer!
Jeg fik også mange andre dejlige ting, f.eks. gavekort til panduro, som jeg straks brugte til en rullekniv og ekstra stof i blå farver,gavekort til bøger (har bestilt flowerpower patchwork), penge (købt bukser og tunika), rigtig quiltelineal af min søde veninde og quilteskæreplade af min mand, en tunika af min mor og første kagegaffel til min samling af mine naboer!

Og så fik jeg den her skønne buket af Ole, min mors ven, tænk den stod en hel uge og så så skøn ud, jeg elsker altså silkepæoner, og faktisk har jeg nogen ude i haven som lige er sprunget ud, så i morgen får jeg en fin ny buket ind

tirsdag den 14. juni 2011

Tag i byen arbejde

Desværre er jeg af den slags som elsker god mad, kage, slik og andet sødt, så hver gang vi er i byen og alle andre sidder og ryger, ja så ender det med at jeg sidder og spiser...........
og det er jeg faktisk ret træt af, så nu har jeg fået mig noget tag i byen arbejde - altså noget som holder hænderne beskæftiget med andet en at spise

Her er hvordan det startede, 2 oldemorfirkanter og et hæklet æg (Karen Klarbæks opskrift, som kan findes hos Tante Grøn) - men faktisk har jeg lavet 4 æg i det hele (givet væk) hver af de farver som er brugt på billedet + 1 lilla, og bunken med firkanter er også vokset, jeg aner godt nok ikke hvad jeg skal bruge dem til, men de er hyggelige og ser søde ud, så jeg finder nok på noget....

mandag den 13. juni 2011

Juni opdatering

Hvis der stadig er nogen der kigger med her, vil jeg bare sige - I er tålmodige mennesker! Tak for det, for det går lidt skidt med at få lavet nogen indlæg!
Til gengæld når jeg faktisk at få lavet en del i værkstedet, i haven og i huset - og det er jo sådan set også ret dejligt!
Nu ved jeg godt det er ved er være lidt kedeligt med alle de bokse, men jeg syntes stadig de er hyggelige at sy og med alt det lækre stof jeg har fået, kan jeg vist lave mange nye variationer endnu, så væbn jer med tålmodighed, for det varer nok lidt inden der kommer så meget andet!
Her er den første for denne gang, den er faktisk lavet helt tilbage i starten af maj



onsdag den 1. juni 2011

Gaver

Hvor er jeg heldig - jeg har allerede fået en fødselsdagsgave - og det er faktisk først i morgen jeg har fødselsdag!
Men min veninde flygter til Jylland i 3 dage, så igår fik jeg en rigtig quilte-lineal, lige som jeg havde ønsket mig!
Det var bare så dejligt :)
Nu håber jeg bare det bliver dejligt vejr i morgen, hvor jeg/vi får gæster både tidligt og sent!