mandag den 24. oktober 2011

Box på vej

Det her bliver snart til en box - håber jeg!
Glemte lige at quilte inden jeg skar den til - skulle lige prøve min nye skanner, men den klarer det vist meget fint!


lørdag den 22. oktober 2011

Kristines maleri

Kristine havde lavet det her maleri til sin kusine i fødselsdagsgave, jeg havde det stående ude i værkstedet et stykke tid 

Jeg kom helt til at savne det da det blev afleveret for det er ret fint syntes jeg!

fredag den 21. oktober 2011

Tak - det fik jeg da vist ikke sagt

Jeg blev så glad - da jeg fik en "velkommen tilbage"-kommentar den anden dag og flere andre også,  tusind tak for det, det er da dejligt, for jeg har jo ikke været så flittig på det sidste, så jeg regnede nærmest ikke med at der var nogen som havde så god tålmodighed, men engang imellem er man jo nødt til at være tilstede i den anden virkelighed. Men så er det skønt at komme tilbage og ikke være helt glemt.
Og jeg følger med hos jer alle stadig, selvom der er langt mellem kommentarerne i øjeblikket :)

Og så til noget helt andet - toiletpunge, det er lidt siden jeg har lavet dem, men tror ikke de har været "på"
Som i kan se er den ene lavet af en rest stof, der var tilbage fra en hynde lavet til Kristine for mange år siden, det andet (stribede) havde vi beklædt en opslagstavle med



Stjernevrimmel - næsten da..

I Odense købte Dorthe og jeg dette mønster på stjerner, fordi vi så at der i en af butikkerne hængte nogen færdige stjerner, som var syet i KF-stoffer i pink nuancer, og dem kunne vi begge to godt lide, jeg tror ikke Dorthe har fået lavet nogen endnu, men jeg har lavet 3 i glade farver, men ikke helt som derovre.
Det er dejligt nemt lige at snuppe med når Matilde skal til Fræs (børnegymnastik med meget høj musik)

Måske bliver i træt af dem inden i når igennem, men jeg elsker dem så der kommer mange billeder :)






Der ligger et mere som jeg er halvvejs med - og hvis jeg kan nå det kunne jeg godt tænke mig at prøve i blåt stof også!

søndag den 16. oktober 2011

1. UFO

Som jeg skrev tidligere har jeg en del ting igang og ingenting bliver ligesom færdigt, men jeg er da kommet lidt videre med det her, ha ha jeg har købt 2 nøgler garn til at hækle det sammen med, men ved stadig ikke helt hvad det skal blive????
En overgang mente jeg at det skulle være en sjal, men det får jeg vist ikke brugt og jeg syntes ikke lige farverne passer til en vintertørklæde? Men sidste ide som jeg før har tænkt er at jeg kan lave en vest til mig selv, og nu tror jeg at der er firkanter nok, jeg vil i hvert fald prøve mig lidt frem med det , jeg kan jo altid hækle baglæns...

3 stabler - i lime, lys oliven og melon + et nøgle mørk oliven til sammenhækling

Der er ikke to firkanter der er ens, har siddet og lavet skemaer med kombinationer

Med filter

og igen med filter
Klaus og Kristine splittede en gl. bærbar pc den anden dag og i skærmen var der flere forskellige stykker "plast" som gav nogen helt forskellige udtryk når man kigger igennem, for sjov prøvede jeg lige at lægge dem over firkanterne og så tage nogen billeder, det ene giver dejligt bløde billeder det andet ser man nærmest dobbelt - det er lidt sjovt at lege med

Første nattefrost

Eller i hvert fald den første jeg lige fik mærket, uha nogen kolde tæer man får når man lige smutter de bare tæer i træskoene og suser rundt udenfor for at få taget nogen billeder i det skønne morgenvejr.
Det er ellers sjældent jeg er den der er først oppe her i huset, jeg er på B-holdet, men vågner faktisk tidligere og tidligere... mon det er noget med alderen eller hva?

Men her er lidt morgenbilleder - og faktisk var der også rimfrost fredag morgen men der skulle jeg på arbejde så jeg så det først da jeg var kørt hjemmefra

Det bliver nok aldrig rigtig rødt

Vilde  jordbær midt i noget højt græs

Krybende læbeløs
Efter den dejligt stille morgen, tog jeg tøserne med til Stege, hvor vi fik handlet lidt, glemte kaffe -ØV, og shoppede lidt i genbrugsbutik, taske og pandebånd til Kristine, og i delikatessen chokoladepinde til 4 kopper varm chokolade og til sidst i boghandleren, hvor vi købte 3 (børne)spil, så tog vi på biblioteket og fik en ordentlig stak bøger med hjem. Så vi spillede og læste mens Klaus var ude og sejle, så det var en dejlig start på ferien.
I morgen tror jeg Klaus kan spille og så går jeg i værkstedet og syr!

Faktisk har jeg tænkt at jeg ville ændre navnet på min blog, da der ikke stemples meget her for tiden, jeg tænker tit på det og forbereder mig lidt på hvordan julekortene skal se ud, men det må vist vente lidt endnu, men fra nu af hedder bloggen Fru Larsens Værksted

tirsdag den 11. oktober 2011

Min forsømte blog

Så skete det igen - at jeg havde for meget andet der skulle gøres og så var det bloggen der blev forsømt! Nå men hellere den end så meget andet.

Her lidt opdateringer

Matilde har fået sig et blåt øje i børnehaven - helt udramatisk men rimelig effektfuldt - da hun stod op nr. 2 dag kunne hun ikke åbne øjet
1 dag

3 dag

4 dag


Jeg er kommet med i en gruppe som syr første tirsdag hver måned, rigtig hyggeligt, lidt spændt på hvordan det skal gå næste gang, for jeg lovede at vise hvordan jeg laver sybokse, som de ikke kendte

Så har der været en del familiekomsammen, fødselsdag og Klaus's nevø er flyttet hertil fra Jylland, så vi har haft overnatning m.m.

Min printer har drillet mig - så jeg til sidst fik den byttet til en anden model - jeg hader at bruge tid på sådan noget, og det sker altid når man har mest arbejde der skal laves

Efter printeren var skiftet - kunne jeg pludselig ikke sende mails, kun modtage, så en del af mine kunder undrede sig over at få mails fra julen.kommer@gmail.com - måske ikke så underligt, men jeg måtte jo finde på noget og den var fra en juleblog jeg har haft
Nu kan jeg maile igen

Og så er der det kreative - hvor jeg syntes at jeg har rigtig meget i gang, men intet færdigt
mere om det de næste dage (så er jeg jo nødt til ligesom at få det opdateret når jeg har lovet det ikk?)

Imorgen er det sy-dag og Dorthe kommer på besøg - så skal der sys - sidste uge syede jeg mest baglæns men det skal jeg også nok lige forklare nærmere når jeg har et billede