Viser opslag med etiketten Høns. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Høns. Vis alle opslag

lørdag den 14. juni 2014

Hønsehotel og bryllup


vi driver i øjeblikket hønsehotel, vores logerende Frida, og hendes 12 kylleryller skal bo her i Matildes legehus, indtil de bliver store nok til at klare sig selv
når den tid kommer flytter Frida og et uvist antal hjem til deres eget hønsehus igen,
men det er ikke stå stort og der bor to høns mere 
de spister helt enormt meget de små, og man kan nærmest se på dem at de vokser
men søde er de


og katten er ikke død, selvom det nærmest ser sådan ud, den bliver heller ikke holdt nede, 
bare holdt i hånden, en meget mærkelig kat, virkelig afslappet :-)


udover dyrene, har det nærmest været en stor fest på det sidste, sidste lørdag
overraskede mine brødre og Klaus's søstre mig med en surprice-fødselsdagsfest,
det var så hyggeligt, men også virkelig overraskende :-)
"det her giver ingen mening" var Matildes kommentar, da jeg havde hentet hende fra
børnefødselsdag og der pludselig væltede mennesker ind af alle døre, skøn overraskelse! :-)
og pinsemandag blev min bror gift!!
vi blev inviteret onsdag formiddag - og det var simpelthen alletiders fine havebryllup
det kommer vi til at huske på i rigtig lang tid!

søndag den 23. februar 2014

Næsten forår med moms på

Det har været helt fantastisk vejr her idag, desværre har jeg brugt det meste af 
weekenden på at lave moms, men jeg kunne ikke lige lade være med at komme lidt ud


Hønsene kan også mærke det er næsten-forår, så de er gået i gang med at lægge æg,
og en af vores kyllinger, lægger grønne æg, moren som strejker lægger fine lysblå og
faren var en alm. høns, så nu er blandingen blevet nærmest olivengrønne
og så alligevel i dag kom der er som var blåligt i toppen og grønnere på 
den tykke del (det forreste) det er altså sjovt - de brune lægger også flere farver
det ses tydeligt - den anden dag fandt jeg tre æg bag skraldespanden :-) men
nu har katten taget pladsen, så vi er gået på jagt men har ikke fundet ud af om hun
holder pause eller har fundet nyt gemmested


den her lille fyr har Matilde grædt over i flere timer idag, kattene havde fanget
den og leget med den, så hun reddede den og den var også levende
noget af tiden, men ikke til at redde - det forstår man ikke når man er 6
nu ligger den i en tom te-æske og venter på begravelsen

fredag den 29. november 2013

3 høns på hegnet

Vores høns har fået bevilget udgang, de 2 gamle gider ikke rigtig, men vores 3 kyllinger, de elsker det, og de er jo ikke særligt nysgerrige :)
Men de er så hyggelige og meget tamme fordi de boede i vores grovkøkken de første mange uger efter de var ruget ud


Det var da lige i sidste øjeblik for at få lavet et indlæg i november, men jeg har haft travlt, jeg skulle have været på julemarked, så der var en del forberedelser, det blev aflyst pga lungebetændelse, og stort set samtidig fik jeg så også lungebetændelse, så tingene har gået lidt stille her på det sidste!



Jeg har ikke engang fået kigget rundt i blogland, jeg tror jeg er 18 dage bagud, men jeg skal nok få det gjort, jeg skal jo ikke gå glip af noget
Når det en dag bliver fint vejr, og jeg ikke er på arbejde, har jeg også nogen ting jeg skal have taget billeder af, men det er jo nærmest mørkt altid eller også skal jeg arbejde



mandag den 19. august 2013

Mine små kyllinger

ja - de er så ikke små mere - og heller ikke bange for katte, 
den får et hak i øret indimellem, det er en ny mis vi har fået i sommerferie,
den er vist nok halvt norsk skovkat, mystisk at se på og så 
hedder den Andrea



Den rosa kylling, ser meget pudsig ud, den har højt hår/fjer på toppen
De har gået i et hjørne af hønsegården, men er nu sluppet fri, da de er store nok til at komme ind til de andre høns, men de vil ikke sove i det store hus, så de går troligt ind i deres lille hus hver aften, håber de vænner sig til det inden vinter, det lille passer nærmest til en kanin - eller tre små kyllinger


De elsker ribs - når de er færdige er der kun den tørre pind tilbage

fredag den 28. juni 2013

Kyllinger


Hold op hvor tiden går og kyllingerne vokser 
Jeg glemte lige det var en dårlig ide at vende kameraet på højkant, men i kan nok alligevel se hvad der sker,
det startede den anden dag, hvor vi udvidede deres lejlighed til nu 2-værelses, og samtidig måtte flytte dem i grovkøkkenet, fordi der ikke var plads i værkstedet,
og jeg opdagede det fordi der var en farlig larm derude, de små fjerbolde, springer op og hakker små stumper af flamingoen, og en gang imellem er de ved at gå amok fordi det klistrer sig fast på deres næb eller ansigt, men de har udhulet pladen temmelig meget
jeg er sikker på de første mange æg de kommer til at lægge må blive styroporæg :)





onsdag den 19. juni 2013

Kyllingerne vokser og vokser

1 uge gamle lige flyttet i ny og større bolig 


de vokser og vokser og det går så stærkt

søndag den 9. juni 2013

Hjemmerugede kyllinger - kunne næsten ikke sove af bare spænding

Se lige hvad vi stod op til i morges, faktisk måtte jeg hjælpe den sidste ud af ægget, for den havde været i gang siden i går aftes

Det er helt vildt at der overhovedet er sket noget som helst, for faktisk anede vi intet om det da vi d. 18/4 om aftenen efter mormors fødselsdag, lagde 8 blå og 8 brune æg i en hjemmelavet flamingokasse, med en lyspære, en lysdæmper, lidt pladevat, en skål vand og et termometer



Vi tog æggene lige da hanen var slagtet, og håbede på at hans grimme adfærd trods alt kunne gøre lidt godt,
så har vi vendt æg hver aften og tjekket termometer som helst skulle stå på 38 grader, ellers skulle der skrues op eller ned for lyset


Og når så solen skinnede og vi kom hjem var det nogen gange på 43 og en dag var pæren sprunget og det var nede på 21 da jeg kom hjem, og ingen pære havde vi uden sparepære og da jeg satte den i begyndte det at ryge, så ind efter en kontorlampe som blev hængt/lagt ind over kantet under låget


Så helt ærligt havde vi ikke forventet noget som helst, men alligevel kiggede jeg lige inden jeg gik i seng igår, for vi vidste at det var 21 dage præcis, og gud hjælpe mig om der ikke var hul i to brune æg, og man kunne høre pippen derinde fra


Jeg kunne næsten ikke falde i søvn og heller ikke Klaus, så da kl. var næsten halvsyv - for jeg ud for at se og så lå der to små dunkugler, og et af de brune æg fra i aftes var stadig ikke helt åbent, jeg regnede nok med at det havde været en hård nat så jeg hjælp den ud og dyppede dens næb i lidt vand som den straks drak


Nu har de fået havregryn, hakkede hårdkogte æg og rasp til morgenmad (googlet) vi havde intet gjort for vi forventede overhovedet ikke at det ville lykkes - men hvor var det sjovt!

Nu er jeg spændt på om vi kan holde dem i live, for de er så søde, og gemmer sig i min hånd når jeg stikker den ned til dem!

mandag den 20. maj 2013

Dødsstraf for voldtægt

Det lyder voldsomt, men det er det faktisk også
Den lille bandit her fik vi lige før sommerferien sidste år, og jeg skal lige love for at han er vokset!
Jeg tror han målte ca. 50 cm nu, og angreb os gerne, Kristine fik et sår, igennem bukserne fordi han sprang op og flåede hende.
Og så har han fået den skrækkelige ide at han kan springe på hønsene konstant, det minder mest om voldtægt


Hønsene har ikke fjer tilbage på ryggen og de skriger når han kaster sig over dem, det går bare ikke, så idag blev dommen afsagt og hanen mistede hovedet!


Jeg har ellers hørt at det er hanen der sørger for god orden i hønsegården, men den holdt da ikke helt her i gården!
Så nu ved jeg tro den står på hønse/hansekødssuppe i nær fremtid, vi må finde vækkeuret frem igen, og hønsene får sig et velfortjent hvil, i morgen tror jeg også de skal have spaghetti til aften :)
2,1 kg slagtet - nu ligger han helst stille i dybfryseren :)

tirsdag den 1. januar 2013

Det skal da fejres

Vores lille fine grå høne, som er den eneste der har overlevet, er begyndt at lægge de fineste turkisfarvede æg, ret underligt at den nærmest starter på det allermørkeste tidspunkt på året, men sådan er det, og nu har vi fået 5 fine æg

 


Her ved siden af de alm. hvide æg, kan man let se den fine farve, de er faktisk også lidt sjove i faconen, sådan lidt længere og smallere


Matilde mener at hun lægger et æg, hver gang hanen hopper ovenpå hende, og det kan man jo godt forstå, at der så plopper et æg ud : )

mandag den 19. november 2012

Første rigtige vinterdag

Her til morgen var der for første gang i år, rigtig is på græsset, og på bilen, lidt skidt når man ikke lige havde regnet med det og helst skal nå en bus, men vi nåede det, på trods af meget hård is på forruden og tæt tåge eller dis, man kan godt fornemme det på billedet, men det var noget værre end det her ser ud til.


Men græsset var stift da jeg lukkede hønsene ud, vores sidst orpington-høne er desværre død, de to døde næsten lige da vi havde fået dem, men vi har da hanen og en lille araucana-høne endnu.
Og hanen er lige gået i gang med at øve sig i at gale, det er den rene ynk, men han øver rigtig meget, så det skal nok komme ;)

Jeg er i gang med en masse til julemarked, så der kommer snart lidt billeder, men jeg laver det lidt på samlebånd, så alt bliver færdigt samtidig -  og det er snart!

onsdag den 8. august 2012

Kælehøns

Selvom vi fik købt et alt for lille hønsehus (det er solgt igen) har vi fået høns alligevel, vi fik bare lavet lidt ændringer på huset hvor vi tidligere havde et par får i, og så kunne de flytte ind!
 Vi fik faktisk 5 høns, 4 høner og en hane, det er den lille røde, håber ikke han har fået komplekser fordi han var den mindste :)
Men de var meget rolige og vant til mennesker, så de første mange dage sad Matilde derude og kælede høns i timevis, jeg ved ikke hvem der nød det mest ??
Desværre blev de lidt mere sky efter at vi havde været på ferie, men man kan vel ikke forvente at vores naboer, som var så søde at passe dem, skulle sætte 2 timer af hver dag til hønse-kælning :)

Desværre døde to af de store høner for os, med en uges mellemrum, men den sidste klarer sig fint,
Matilde har døbt hende, "Den uartige høne" hun hakker nemlig de andre!
Nu venter vi bare på de skal blive så store så de begynder at lægge æg, den grå i midten lægger lyseblå æg, hvis det går efter planen!