onsdag den 21. august 2013

Fuld integration her!

Vores mismor har aldrig været god til at have killinger, hun er en sigøjner og slæber misserne med alle steder hen, og de sidste par dage har den lille mørke til venstre været væk, vi tror hun har haft den med på udflugt igen!
Uh det er bare så trist, når man har sådan nogen lækre små misser!


Men af samme grund har vi fået en mis udefra, den mørke til højre, som er lidt ældre, og så må mismor, nok snittes eller på pillen, for det er ikke til at klare at hun nu flere gange har smidt killingerne væk!
Men til gengæld går det fint med den lille nye, som man må sige er fuldt integreret nu :D
De er så hyggelige og der bliver brugt mange timer med at kæle misser hver dag!

tirsdag den 20. august 2013

Kjolekrig

Jeg ved det - billederne er rigtig dårlige, jeg glemte lige at jeg havde brugt andre indstillinger, og nu er det for mørkt :)

Men den her har jeg altså kriget med siden sommerferien, smocken ville ikke virke, og skal nu strammes op!
Forresten havde jeg også læst forkert og syet halskanten forkert på :(


Faktisk var der heller ikke så meget af det andet der ville som det skulle, men heldigvis var redningen nær, 
for jeg har nemlig en rigtig sød nabo, Anette, som er en ørn til den slags, så i eftermiddag, har 
jeg stået med armen oppe, armen nede, af med kjolen og på med kjolen, og stukket mig 
på nåle - men nu er jeg klar til at klippe igen igen og så må vi se om den kan blive til noget 
man kan vise sig i offentligt ? Ellers må det blive min nye malerkjole - men det ville ærgre mig, da
det er noget lækkert hørstof som jeg har fået af Tove Resset, som jeg arbejder for!


Jeg har et stykke gråt også, så hvis det ender godt, kan det være jeg kaster mig ud i 
forsøget en gang mere, nu er mønstret i hvert fald rettet til første gang!

mandag den 19. august 2013

Mine små kyllinger

ja - de er så ikke små mere - og heller ikke bange for katte, 
den får et hak i øret indimellem, det er en ny mis vi har fået i sommerferie,
den er vist nok halvt norsk skovkat, mystisk at se på og så 
hedder den Andrea



Den rosa kylling, ser meget pudsig ud, den har højt hår/fjer på toppen
De har gået i et hjørne af hønsegården, men er nu sluppet fri, da de er store nok til at komme ind til de andre høns, men de vil ikke sove i det store hus, så de går troligt ind i deres lille hus hver aften, håber de vænner sig til det inden vinter, det lille passer nærmest til en kanin - eller tre små kyllinger


De elsker ribs - når de er færdige er der kun den tørre pind tilbage

søndag den 18. august 2013

Små hvide kaniner

Stærkt inspireret af Lifebook-mama Tamara Laporte, vil jeg godt indrømme :)
Jeg kunne ikke lige finde på noget at lave, og kunne godt tænke mig at øve mig lidt i at lave naive
figurer, så det kom der de her to ud af, jeg ved ikke helt om jeg kan lide dem eller ej, 
men hvis jeg skulle vælge vinder nr. 1



Men det var hyggeligt at sidde og lege med, kanterne er også malet og stemplet, 
men det kom ikke lige med :)



lørdag den 17. august 2013

Lavendel-massakre

På grund af det tørre vejr, er alle lavendlerne blevet lidt tørre at se på meget hurtigt, så nu har jeg klippet dem ned, jeg plejer ellers at gøre det i foråret, men hørte lige at man godt kunne nu


Jeg ved godt nok ikke om man kan bruge dem til lavendelposer når de er begyndt at blive lidt tørre, så hvis nogen ved noget vil jeg gerne høre om det! Men i hvert fald dufter de helt fantastisk - så jeg tror godt man kan! Flot med papkassen ikke? Men jeg kunne ikke lige finde noget da vi gik igang med klipperiet, Matilde hjalp selvfølgelig til - ganske kort :)


Og her er så vores nye hegn og min hyndeboks-skjuler, vi havde købt sådan en plastik-boks, og sat den omme bagved, hvor den ikke kunne ses, men den er så let at den flyver væk, ikke smart, så nu har 
den fået fin kasse udenpå - og så har jeg også et sted at tage billeder :)
Og så skulle jeg lige hilse og sige at denne her i hvert fald ikke flyver nogen steder
og at stolperne nok skal blive malet også :)

fredag den 16. august 2013

Uge 30 - Lifebook Dina Wakley

Det her fik jeg også lavet i slutningen af sommerferien
Det var nok ikke lige det jeg syntes var sjovest og der ses også, 
jeg kan godt se at jeg nok ikke har gjort mig helt så umage som når det
er noget jeg syntes er sjovere

Fremgangsmåden var også meget lig en af de andre opgaver jeg lige havde lavet
det var måske også derfor 






torsdag den 15. august 2013

Kristines nye bukser

med indbygget hygge