tirsdag den 25. januar 2011

Flere bløde bokse

For et stykke tid siden, kom jeg til at love Kristine at jeg ville lave hende et par sybokse også, tror hun vil bruge dem som penalhus, men de skulle være sorte eller grå! Nu er det der med bestillinger og bestemte farver eller materialer ikke lige mig! Jeg går lidt død i det, når jeg ikke kan vælge ud fra lyst og humør, men jeg havde jo lovet det...

Så her er et sæt - tre styk, og jeg kunne ikke helt lade være med at bruge lidt farver, ellers bliver det bare for kedeligt at lave
Jeg har prøvet at lave en mindre størrelse denne gang, jeg tror den er ca 15 cm lang færdig, men den blev meget sød

Indvendig - en masse striber

 Den sorte her er faktisk den største, den ser bedre ud i virkeligheden, men lyset er ikke rigtig med mig, når der skal tages billeder

Og mellemste boks, hvor farverne er modsat og så med sort lynlås (havde kun en rød)

Jeg ved ikke lige, hvad det næste bliver, men Matilde har også bestilt en syboks, og så vil hun gerne have en taske, til bunken, hun har masser, men hvad, hun vil i det mindste gerne have noget med farver på!

Og så havde jeg jo lovet mig selv at deltage i mindst en udfording pr. måned, jeg har også lige så stille begyndt at kigge på et billede jeg kunne bruge, så måske jeg når det alligevel

2 kommentarer:

  1. Åh hvor er de lækre, så fine farver og så har du skiftet profil billede, troede lige jeg var kommet forkert, smukt billede

    SvarSlet
  2. Sikke flotte de er blevet. God detalje med den røde farve til lynlåsen og stikningerne. Kender kun alt for godt det der med at lave noget på bestilling der skal se ud på en bestemt måde, så går jeg også totalt død i det.

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi!
Læg gerne en kommentar, det er altid hyggeligt!

Hilsen
Fru Larsen