onsdag den 8. august 2012

Kælehøns

Selvom vi fik købt et alt for lille hønsehus (det er solgt igen) har vi fået høns alligevel, vi fik bare lavet lidt ændringer på huset hvor vi tidligere havde et par får i, og så kunne de flytte ind!
 Vi fik faktisk 5 høns, 4 høner og en hane, det er den lille røde, håber ikke han har fået komplekser fordi han var den mindste :)
Men de var meget rolige og vant til mennesker, så de første mange dage sad Matilde derude og kælede høns i timevis, jeg ved ikke hvem der nød det mest ??
Desværre blev de lidt mere sky efter at vi havde været på ferie, men man kan vel ikke forvente at vores naboer, som var så søde at passe dem, skulle sætte 2 timer af hver dag til hønse-kælning :)

Desværre døde to af de store høner for os, med en uges mellemrum, men den sidste klarer sig fint,
Matilde har døbt hende, "Den uartige høne" hun hakker nemlig de andre!
Nu venter vi bare på de skal blive så store så de begynder at lægge æg, den grå i midten lægger lyseblå æg, hvis det går efter planen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du kiggede forbi!
Læg gerne en kommentar, det er altid hyggeligt!

Hilsen
Fru Larsen

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.