fredag den 6. maj 2011

Ny box

Så var der en mere der blev færdig, den er lidt større end de fleste af dem jeg har lavet, ca. 25 cm lang.
Jeg har en selv som er samme størrelse, den er fantastisk til alt sygrejet, så har man det hele samlet og kan bare lige snuppe boxen når man skal igang

Jeg er godt nok ikke helt tilfreds med den her, jeg syntes farverne var bedre sammen inden jeg gik igang, eller også så det i hvert fald anderledes ud inde i mit hoved
 En af de ting jeg er vild med ved de her boxe, er at der ikke er nogen kanter at se nogen steder, og det ser da lækkert ud indeni når der lige er en fin lille stofkant i mønstret stof
Nå men jeg har en mere klar til quiltning og så tror jeg den her skal have en stribet lillesøster


Matilde 1 år
 Weekenden kommer til at gå med fødselsdag - Matilde bliver 4 på mandag, jeg kan slet ikke forstå at hun allerede er så stor - puha tiden går - men det kommer til at betyde at der skal laves en hulens bunke lagkager, jeg har allerede en fin lyserød en i tankerne - og mandag skal der fine muffins og kakao med i børnehave...

Billen var så vidt jeg kan se en blå oliebille, den er åbenbart forholdsvis sjælden, der er da heller ikke nogen her som har set den før...

onsdag den 4. maj 2011

Nej hvor mærkeligt


Denne her blå bille gik rundt ude i vores have i dag, da vi var i gang med en større mælkebøtte-masakre

 Som i kan se er den ret stor, jeg vil tro den var 5-6 cm lang, det er Matildes hånd
 Men fordi den blev ved med at kravle ind under nogen blade, inden jeg fik taget billede, var jeg nødt til at røre ved den, selvom jeg overhovedet ikke havde lyst, og sjovt nok så var den fuldstændig blød som en larve
 Jeg aner ikke hvad det er - vi kunne ikke finde den i bøgerne, men Klaus kom lige susende og sagde han mente det var en blå oliebille - så jeg skal ind og kigge om et øjeblik
 Sjov var den i hvert fald, og jeg har aldrig set noget lignende

søndag den 1. maj 2011

Lang lang pause

Men det betyder ikke at jeg ikke har lavet noget, det betyder bare at jeg har haft rigtig meget arbejde og at mange weekender har været fyldt med arrangementer af diverse slags, og når der endelig har været et ledigt øjeblik, har jeg brugt det til at sy eller hækle, i stedet for at få lagt ting på bloggen!

Og helt ærligt så er det heller ikke blevet til det helt store, men jeg har fået lavet lidt flere mobiltasker, fire faktisk, men den ene var ikke helt færdig den dag der var fint lys!

Her et lille overblik over nogen af de småting jeg har lavet eller er i gang med, et hæklet armbånd, to små blomster, et påskeæg, der har jeg faktisk lavet 2 mere men de blevet givet væk uden jeg fik taget et billede!
Så skulle jeg sy en toiletpung, men det gik galt med den ene side, og den anden brugte jeg så til at få lavet en nålepude, så det var ikke helt spildt. Og endelig et lille broderi fra Tilda's Hus, og på hørstoffet et lille stichery fra en blog, det er kommet lidt længere men er ikke færdigt endnu.

Jeg har ikke lavet et kort i flere måneder, men fik lavet et lille mærke til at sætte på de her blomster, som jeg havde med til en fødselsdag!


Kristine ville gerne have et pandebånd, med en af de små blomster, jeg havde lavet en dag, så det blev sådan her! Det er de to farver jeg brugte til de 2 æg som ikke fik billede af!
 De sidste par uger har det været så varmt så jeg kan være ude i mit værksted igen, det gør det hele lidt lettere, men der er vist en hel del oprydning som venter, inden det bliver helt godt!
Men jeg har købt nogen rullegardiner derud til, jeg er lidt træt af at alting bliver bleget af solen, men med to store vinduer er det svært at undgå, håber det bliver bedre når jeg får dem kortet af og hængt op!


onsdag den 23. marts 2011

Biffen

Matilde har haft lidt svært ved at forstå hvad biografen var for noget - det er jo lidt svært at forklare! Så igår aftes var vi to i biffen og se 2 på flugt, den nye Rapunzel-film! Filmen var sjov og Matilde fik popcorn og cola, så udstyret var i orden! Matilde var ret imponeret over at gardinerne kunne køre væk af sig selv og så var hun lidt bange for at vi fik ørebetændelse, fordi lyden var så høj! Men en rigtig hyggelig tur for os begge..

mandag den 21. marts 2011

Endelig...

Endelig blev det varmt nok til at vi kunne komme ud i værkstedet og arbejde, nej hvor var det dejligt!
Lørdag formiddag var jeg i byen med en flok tøser og spise brunch, og da jeg kom hjem var der tændt op i brændeovnen og solen havde også hjulpet til - så Matilde og jeg arbejdede lidt derude og igen om søndagen!

Matilde malede nogen sten i fine påskefarver, som jeg regnede med kunne ligge i kurven jeg købte til jul - jeg arbejdede lidt med nogen halvfærdige ting som har ligget længe, og som stadig ikke er færdige, så ingen billeder.

Lige om et øjeblik er min strikkede taske også færdig, men jeg kan ikke tåle at strikke ret meget af gangen, så meget tasteri - kører bare ikke så godt sammen med meget strik, så det må tage den tid det nu tager.. men det bliver snart!

Et par billeder kommer der nu alligevel, der var jo nogen som ikke kom til lillesøsters gymnastikopvisning, så sådan her så det ud, de er godt nok herlige i den størrelse


torsdag den 17. marts 2011

Et mere...

Da jeg syede kort den anden dag, tænkte jeg at jeg jo ligeså godt lige kunne sy nogen stykker når nu maskinen var fremme - og det var dejligt, for så lå der lige et kort klar til mig igår, det tog nu ikke længe at lave det, for jeg havde lyst til noget enkelt og det blev det, men hvad det skal jo heller ikke være det samme hver gang!
Selvom min plan var ikke at købe mere, så tænkte jeg at for at få brugt mine rester, var jeg nok nødt til at købe en firkant-punch, så jeg kunne lave patchworkkort for det har jeg set at Henriette gør og de er så søde! Så jeg kunne jo ikke rigtig gøre for det vel ? :o

Plan og plan

kom da kun til at bestille en lille bitte smule i går :)