Mit nye vidunder

Hvor heldig kan man lige være, jeg har længe været irriteret over at mine distresspuder ikke var lette at bruge eller også lå de på en bakke og fyldte for meget, hvis jeg skulle kunne se dem, men så fik jeg overtalt Klaus til at hjælpe, så ved fælles hjælp fik vi designet denne her kasse, samtidig fik jeg ham til at lave nogen håndtag til mig, som lige passer i lågen, jeg havde 4 af de rigtige, dem har jeg givet til Inge nu, for de kan ikke være her og det her er bare så praktisk - og når lågen lukkes holdes puderne på plads, jeg putter godt nok lige et par engangsklude ind på øverste hylde, så de ikke taber låget

Nu mangler der bare et håndtag til at bære i og klistermærker på håndtagene, så jeg kan se farven

:)