tirsdag den 14. maj 2013

Lifebook - uge 18 - Affirmation

Så fik jeg endelig lavet et projekt til Lifebook igen!
Det sidste jeg fik lavet var uge 12 og det her er uge 18, hvad skete der lige i mellemtiden?
Jeg ved det - arbejde og "feste" - det er hvad jeg har lavet - det jo heller ikke så skidt selvfølgelig ;)


Opgaven var at bekræfte sig selv - jah right - det er altså ikke lige mig - jeg ved godt hvad jeg kan lide ved mig selv, men helt ærligt har jeg lige lidt svært ved at involvere resten af verden!
Så - det jeg har gjort er at skrive en lille smule, og så har jeg gjort lidt ekstra ud af "indpakningen", som faktisk ikke var en del af projektet, men som jeg gerne ville have, (så kan man heller ikke se hvad jeg har skrevet) :)


Det var ellers en sjov opgave, og det var vildt sjovt at få lavet baggrunden
Men her er så forsiden, stofstykket er lavet af en gammel tunika, som til sidst var så slidt at begge ærmer nærmest faldt af, men jeg elskede den, og nu havnede den så her, bindebåndet stammer også derfra
Stofstrimlerne er rester fra tæppet jeg er igang med, og de små stykker knipling er prøver min mormor har lavet, jeg tænkte at her ville jeg få mere glæde af dem end pakket ned sammen med kniplebrættet


Indersiden i stof er lavet af et af ærmerne fra tunikaen


Og så begynder man at kunne kigge lidt ind til mine hemmelige bekræftelser!


Man skulle bruge et billede af sig selv, og det har jeg nærmest ikke, for jeg hader at få taget billeder, men Matilde tog det her en dag, og det var gyseligt, indtil jeg fik fjernet baggrund og farve, så går det nogenlunde


Måske skriver jeg lidt mere en dag, men lige nu er det her vist nok for mig


På en eller anden måde havnede det her som en flaske, det var vist ikke lige meningen


Alt i alt er jeg godt tilfreds med projektet og jeg er selv lidt vild med min baggrund - og det jo ikke så ringe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du kiggede forbi!
Læg gerne en kommentar, det er altid hyggeligt!

Hilsen
Fru Larsen